PORTRÆT. Kast et blik på ovenstående foto: Der er ikke mange tilgængelige pressebilleder af den amerikanske producer Margo XS, men dem, der er, er svære at tage øjnene fra igen.
Betragt først hendes ansigt: Håret, der Grace Kelly-agtigt bølgende og rødligt indrammer hendes porcelænsglatte hud, den dekadente læbestift og de store solbriller, der er lige så uigennemtrængeligt sorte som den løst draperede silkeskjorte.
Udvid dernæst blikket: det umiskendelige låg på Absolute Vodka-flasken i forgrunden, coladåserne, shotglassene med den neonrøde væske, de lavtaljede jeans og den tydelige g-streng, de glatte plastiksæder badet i den syntetiske, kolde belysning.
Og bag hende: en karaokeskærm med teksten til Britney Spears’ popstjernetragedie ’Lucky’.
Billedet er et tværsnit gennem de kontraster, som Margo XS dyrker: Mellem en femme fatale-agtigt utilnærmelig mystik og poppens utvetydige tilgængelighed. Mellem det elegante og det skamløst trashy. Mellem total seriøsitet og et konstant glimt i øjet. Mellem en oprigtig tilbedelse af poppens mytologi og en kritisk distance til den.
Selvom det for manges vedkommende formentlig er sket helt ubemærket, er det den sans for kontraster, der har gjort, at Margo XS er godt på vej til at blive en definerende skikkelse i tidens poplandskab.
Først og fremmest som producer for to popstjerner, der med hendes hjælp har fundet vejen ud af flere års kunstnerisk dødvande: Zara Larsson og Kim Petras, hvis seneste – og bedste – plader, ’Midnight Sun’ og ’Detour’, blandt andet udmærker sig ved produktionerne fra Margo XS.
Har du lyttet til Petras’ ’Need for Speed’ eller Larssons ’Hot & Sexy’ og studset over den hårde, industrielle puls, der spidder de ellers så radiovenlige popsange? Så er det Margo XS, du har lagt mærke til, og det bliver næppe sidste gang.
Synthesizeren som stemme
Der er en herlig anekdote fra den spæde begyndelse på arbejdet med det, der sidenhen blev gigasuccesen ’Midnight Sun’, som dukker op i stort set alle artikler om Margo XS. Den går på, at hun – for ligesom at kridte banen op – startede med at få Zara Larsson til at lytte til Arcas to ’Stretch’-ep’er fra 2012.
Altså den venezuelanske avantgarde-producers helt tidlige udgivelser, hvor hendes karakteristiske kaos af dekonstruerede klubrytmer endnu ikke er blevet forsødet af noget, der kunne minde tilnærmelsesvist om popmusik. »Biblen for mit arbejde som producer«, har Margo XS kaldt dem.
Det var efter udgivelsen af de ep’er, at Kanye West hentede Arca ind som producer på kæmpesuccesen ‘Yeezus’, og det er svært ikke at se en parallel mellem Arca og Margo XS’ måder at bevæge sig ubesværet mellem vild eksperimentalisme og hitlistemusik.
For ikke at tale om forbilledet Sophie, der både har produceret noget af musikhistoriens mest hjernevridende klubmusik – en sang som den næsten perverst fysiske ‘Ponyboy’ rammer stadig som et radikalt chok til øregangene – og en single for Madonna.
Arca og Sophie er næsten for oplagte sammenligninger, men det er sammenligninger, som Margo XS ikke er bange for selv at bringe op.
»Der er en lang række af transkunstnere, der bygger bro mellem det eksperimenterende og det kommercielle«, har udtalt sagt til Pitchfork. Hun nævner synthesizer-pioneren Wendy Carlos, Throbbing Gristles Genesis P-Orridge samt Sophie og Arca.
I et andet interview med Dazed taler hun om, hvordan transkønnede musikere har en særlig evne til at behandle musikken som et konstant modellerbart materiale ligesom kroppen.
»Hvis man som transperson ikke føler sig tilpas med sin stemme, kan et instrument være en fremragende erstatning. Det er en måde at udtrykke femininitet på, men også en måde at give udtryk for kønsmæssig uoverensstemmelse og angst. Det kan fungere som en reel forlængelse af kroppen«, siger hun og fortsætter:
»Jeg tror, at synthesizeren taler stærkt til transpersoner, netop fordi den besidder en iboende subversiv, formbar og plastisk kvalitet, som andre instrumenter mangler. Der er grænser for, hvor meget man kan ændre på en guitar eller en violin. Men en synthesizer kan formes til enhver lyd, man kan forestille sig«.
Popmusik som propaganda
Som Margo XS fortæller det, var det nærmest en form for guddommelig indgriben, der ledte hende mod popmusikken.
En sen, iskold vinternat, da hun gik hjem fra byen gennem Montreal, hvor hun studerede, hørte hun ekkoet af Britney Spears’ ‘Toxic’, som spillede på en bar i nærheden, og hun blev grebet af den potente følelsesmæssige direkthed, som nærmest kun popmusik rummer: »Det var en åbenbaring … det var den musik, jeg ville lave«.
På trods af de store popsamarbejder – hendes seneste produktioner tæller Robyns Zara Larsson-samarbejde, ‘Talk to Me, Zara’, samt Demi Lovatos ‘Nothing on but the Lights’ – ville det dog være synd at sige, at hun har et ukompliceret forhold til popmusikken.
Det vidner hendes egen musik som den ene halvdel af duoen deBasement om. Det dobbelttydige navn er velvalgt, for deres musik lyder som noget, der burde spille til en sexfest i en meget mørk kælder. Det er musik, der er så møgbeskidt, at det at lytte til det nærmest i sig selv er en form for fornedrelse (debasement på engelsk).
Debutalbummet ‘Hardbody’, der udkom tidligere i år, er en frygtindgydende malstrøm af industriel klubmusik, der trækker på både dubstep, techno, 2step og trap, genrer, duoen svinger omkring som en nådeløs pisk, indtil kroppen har underkastet sig rytmerne. Giv albummet et lyt og svar mig: Hvornår har du sidst hørt en bas så uigennemtrængelig?
Det er en barsk musik, men den er ikke uden en god portion humor. »deBasement: the biggest band in the UK right now«, deklarerer en teatralsk reklamemandsstemme flere gange i løbet af albummet om duoen, der overhovedet ikke er fra Storbritannien.
Humoren, den tunge musik og den stærke popsensibilitet er alle facetter af den komplekse skikkelse, Margo XS er, men man ville gøre hende uret ved ikke at nævne det underliggende politiske projekt, der binder det hele sammen.
Hun har beskrevet sin musik som »FLINTA propaganda« (med henvisning til det tyske akronym for »Frauen, Lesben, Intergeschlechtliche, nichtbinäre, trans und agender Personen«). »Jeg fremmer en ideologi, der er pro-homoseksuel, pro-feminin og pro-trans«, fortæller hun.
Den propaganda har hun nu fået rig mulighed for at sprede. Hun siger selv, at hun har infiltreret popmaskinen og er godt i gang med at afmontere den indefra med en »antikapitalistisk og antifascistisk« praksis. Popstjerner som Zara Larsson og Kim Petras er villige medsammensvorne.
Man skal ikke følge Zara Larsson særligt længe, før det står klart, at hendes holdninger – om LGBT- og immigrantrettigheder, solidaritet med Palæstina og adgang til abort – måske nok er almindelige i hendes hjemlige Sverige, men enddog meget venstreorienterede i USA.
Margo XS lægger ikke skjul på, at det meningsfællesskab er en medvirkende årsag til deres tætte samarbejde. »Jeg synes, at Zara fortjener at være den største popstjerne i verden, fordi vi har brug for flere mennesker som hende og færre mennesker som Taylor Swift«, som hun selv formulerer det.