Der bliver fyret op for 90’er-hiphop-nostalgi og benhårde beats når New York-rapperne Wu-Tang Clan og Nas leverer et sveddryppende sommer-show i København til sommer.
De legendariske hiphopnavne er på en større verdensturné, der går under navnet ‘N.Y. State of Mind Tour’, og som besøger både Nordamerika, Australien og Europa. Den 3. juni kommer hiphopkaravanen forbi Royal Arena.
Både Nas og Wu-Tang gælder som absolutte legender indenfor hiphoppen, og har hver især skabt store klassikere i løbet af karrieren. Som Nas’ ‘Illmatic’ eller Wu-Tangs ‘Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’.
De er også relativt ofte i Danmark.
Det blev til hele to gange, da Wu-Tang Clan sidst besøgte Danmark i 2019. Først i Royal Arena, derefter tog de Roskilde Festival.
Det er ikke længe siden, at Nas gav koncert i Danmark. Her skal vi bare spole tiden tilbage til maj sidste år.
Billetsalget starter fredag den 3. marts kl. 9.00 via Ticketmaster.
Wu-Tang Clan (US) & Nas (US): N.Y. State of Mind Tour
3. juni
Royal Arena
Billetpris: 330-700 kr.