Adele genforenes med James Corden i sidste ‘Carpool Karaoke’ nogensinde – se videoen

Adele genforenes med James Corden i sidste ‘Carpool Karaoke’ nogensinde – se videoen
James Corden og Adele i 'Carpool Karaoke'. (Foto: Screenshot)

James Corden afslutter sin tørn som vært for ‘The Late Late Show’ senere denne uge.

Det betød selvfølgelig en sidste omgang ‘Carpool Karaoke’, der har været showets mest populære segment gennem årene.

Corden blev hentet i sit hjem af ingen ringere end Adele, der var gæst i den mest populære episode af showet, som er blevet set over 260 millioner gange på YouTube.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Adele starter med at lade som om, at hun vækker Corden tidligt om morgenen i hans hjem, hvorefter de begiver sig ud på de asfalterede veje – denne gang med Adele i førersædet.

Bilturen byder blandt andet på duetter af Adele-sangene ‘Rolling in the Deep’, ‘Hometown Glory’ og ‘I Drink Wine’ samt et cover af Barbara Streisands ‘Don’t Rain on My Parade’.

Rollerne var desuden byttet om, da Adele interviewede Corden fra førersædet om de mest mindeværdige ‘Carpool Karaoke’-gæster.

Her nævnte Corden blandt andre Mariah Carey, Stevie Wonder, Lady Gaga og selvfølgelig Adeles ikoniske tur i bilen, hvor hun rappede Nicki Minajs vers på ‘Monster’.

Det sidste ‘The Late Late Show’ løber over skærmen på torsdag i USA.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af