Coachella har årets vildeste festivalprogram – sådan streamer du weekendens koncerter

Coachella har årets vildeste festivalprogram – sådan streamer du weekendens koncerter
Frank Ocean under sin Coachella-koncert i 2012. 11 år senere vender han i 2023 tilbage til festivalen. (Foto: Paul R. Giunta/Getty Images)

Årets program til den californiske musikfestival Coachella er et overflødighedshorn af den slags, man kun kan skæve misundeligt til.

Der er imidlertid mulighed for at tage en lille smule del i festivaloplevelsen. Traditionen tro bliver koncerterne nemlig streamet live på YouTube.

Denne gang har Coachella som noget nyt indført, at koncerterne fra samtlige seks scener bliver streamet, hvilket betyder, at man kan komme rundt i alle afkroge af programmet.

Som regel plejer koncerterne at være tilgængelige i omkring 24 timer på platformen, så man skal være vaks ved havelågen.

Coachella udspiller sig over to weekender (14-16. april og 21-23. april) med Frank Ocean, Bad Bunny og Blackpink som årets hovednavne.

Du kan også opleve folk som Calvin Harris, Gorillaz, Rosalía, Pusha T, Charli XCX, Björk, Burna Boy, Blondie, Metro Boomin, Kid Laroi og mange flere.

Det lyder som den helt rigtige måde at komme i humør til den danske festivalsommer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af