Den første trailer til den stærkt imødesete ‘Barbie’-film er netop landet, og i samme omvæltning har holdet bag delt en række plakater med filmens individuelle karakterer.
Blandt andet en plakat med Dua Lipa, som spiller en slags blåhåret havfrue i Greta Gerwigs filmatisering. »Denne Barbie er en havfrue«, lyder beskrivelsen.
Den albansk-engelske popstjerne tilslutter sig et i forvejen stjernespækket cast, der blandt andre tæller Margot Robbie og Ryan Gosling som henholdsvis Barbie og Ken.
Dua Lipa er desuden annonceret til at skulle spille med i ‘Argylle’, Matthew Vaughns kommende spionfilm på Apple TV+, som forventes at udkomme senere i år.
‘Barbie’ får dansk premiere 20. juli 2023.