Kidd dyrkede kaosset i Store Vega
Mozarts ‘Requiem’ bragede ud over højtalerne, inden Kidd gik på scenen i Store Vega onsdag aften.
Men hvorfor? Er Kidd vor tids Mozart? Er han død/genopstået/Jesus? Er han bare spasmager?
Ingen ved det, men en ting er sikkert: Kidd elsker at gøre det uventede. I Store Vega resulterede det i en kaotisk fest.
Musikalsk er Cheffrapperen blevet en flyvsk størrelse. Det virker som om, han mest er interesseret i at finde på nye catchphrases, han kan gentage over dansable beats.
Det er han til gengæld blevet ret god til.
Især starten af koncerten var præget af klub-stemning. Kidd var alene, showet bestod af et opgraderet lysshow, og spejlene på scenen lignede noget fra en stripklub.
De dunkende klubbeats fungerede bedst. Han åbnede med den hurtige, men cool ‘Jeg’ problemet’, skabte lutter god stemning med ‘Bare Dans’ og skød sommerfesten i gang med ‘Buongiorno’.
Det var også her, Kidd virkede mest engageret. »I skal lære at danse«, sagde han, så der ikke var nogen tvivl om, hvad Kidd ville.
Flere steder trådte vokalen i baggrunden. Karisma, energi og attitude er Kidds trumfkort, men det tekniske har aldrig været hans stærkeste side.
‘Finder ud af alt’ er en solid rap-banger, men det fedeste var hooket: »lav penge, lav penge hver dag, lav penge«. Den tropisk-klingende ’Dejligt’ fungerede mest i det simple »La La«-omkvæd.
Men man kommer ikke til en Kidd-koncert for store musikalske oplevelser. Man kommer for at se, hvad han nu finder på, og for at høre ham snakke om at starte en OnlyFans, eller om, at hvis nogen smider telefoner op på scenen, »så smadrer jeg skærmen på dem!«.
Kidd er en karakter, han er sjov, og han er ligeglad med, hvad folk tænker.
Vi fik også nogle nye numre (for eksempel disco-house, og en legetøjsrocket sang om en »ny maserati, der går vroom vroom«) med blandet succes. Det var ambitiøst, når manden lever på sine hits, deres genkendelighed og deres omkvæd.
Og det var hits, der kørte koncerten hjem. Hits så store, at alt andet er lige meget: Den rå ‘Kysset med Jamel’ sendte en chokbølge gennem publikum, ligesom den sendte en chokbølge gennem musikbranchen i 2011, hvor Kidd væltede Ludo-pladen og ændrede spillereglerne.
Den storladne ’Ryst pagne’s episke synthflader, den flabede ’Ik lavet penge’ og ‘Uhh det er så svært at være så god’s »nananana« skabte ligeledes en vild stemning.
Også selvom Kidd vokalt ikke altid var særligt til stede. Ofte lignede han en, der stadig ikke helt ved, hvad han egentlig skal oppe på scenen. Han sparkede til en flaske, smilede fjoget og sang halvt med på omkvædet.
Men vi er draget af Kidd, fordi han ingen skrupler har. Han tør stille sig udenfor, grine af det hele, og udstille det opstyltede i selve popkonstruktionen.
Engang var han en slummet Nørrebro-rapper, nu står 1000 gymnasieelever og råber »buongiorno«, eller skråler, at »vi skal kneppe til jorden går i stå«, som i den flødede ‘Brunt Øje’, hvis vrængede omkvæd var et af højdepunkterne.
Det er skørt, og Kidd gør sit for stadig at overraske.
Under ‘Slikhår’ kom Theodor (fra X-factor) på scenen. Det var et sjovt trick, men han overtog showet og fremførte nærmest hele sangen, hvilket var lidt specielt.
Hen mod slutningen af koncerten gav Kidd også mikrofonen mere ud til publikum, hvilket traditionelt set er dårlig koncertpraksis, for man ved aldrig, om de kan sangen (eller om de kan synge).
Men Kidd var ligeglad. Han er og bliver en kaosmaskine.
Kort sagt:
Musikalsk var Kidds koncert i Store Vega en rodet omgang, og Kidd var ofte lidt for fraværende vokalt. Men det var en kaotisk, løssluppen fest, og Kidds hits og energi er stadig til at tage og føle på.