For nylig erklærede Matty Healy, at han var færdig med at være »et fucking røvhul«.
Og det virker indtil videre, som om at den ellers ret kontroversielle The 1975-forsanger i hvert fald forsøger at efterleve sin nye anti-røvhuls-strategi.
For nu giver Matty Healy Ice Spice en undskyldning for en stødende bemærkning, han lod falde om den fremadstormende rapstjerne tilbage i februar.
Her medvirkede Matty Healy i podcasten ‘The Adam Friedland Show’, hvor sangeren og de to værter diskuterede New York-rapperen Ice Spices etnicitet, og gjorde grin med forskellige accenter.
Det har han nu altså undskyldt for. Eller har han? Inden vi stryger Matty Healy med hårene, må vi lige tage et kig på, hvordan han formulerede sig.
»Jeg er en slags ked af, at jeg fornærmede dig, Ice Spice,« sagde den britiske forsanger under et show i New Zealand. »Det er ikke fordi, jeg er irriteret over, at min joke blev misforstået. Det er fordi, jeg ikke vil have, at Ice Spice synes, jeg er et pikhoved«.
Det kan man vist ikke kalde en helt gennemført undskyldning. Men det er da bedre end ingenting.