Baloosh havde nærmest hele den aarhusianske hiphopscene med på Spot Festival
Aarhus-rapperen Baloosh indledte sin Spot-koncert med ‘Original’, ‘2 på 1 kubik’ og ‘Sjæl’. Ældre, mellemenergiske rapballader. Det var en stille og rolig start, hvor Balooshs klare vokal blev flankeret af en trommeslager og en guitarist uden stort hurlumhej.
Men efter de tre numre faldt tæppet, der havde dækket halvdelen af scenen. Bagved sad fire strygere, og i samme ombæring kom to korpiger på scenen.
Så var der alligevel gjort lidt ud af det. Baloosh har høje ambitioner, og de blev mestendels indfriet.
Hans stærke vokalpræstationer og melankolske tekstunivers blev flot underbygget af det mere afdæmpede, akustiske lydlandskab. ‘Bløder’ og et par nye ballader viste i hvert fald, at Baloosh kan noget, som ikke mange af hans kolleger kan.
Men det skulle ikke være trapballader og kammermusik det hele. Konferencieren, der præsenterede koncerten, havde lovet en fest, og det måtte Baloosh så levere.
Heldigvis havde han flere tricks i ærmet. Strygerne smuttede igen, og de lokale stjerner fra Shooter Gang kom forbi på den pumpende, noget ukomplicerede ‘Autobahn’, hvilket naturligvis udløste en heftig reaktion hos det (nok også ret lokale) publikum.
Aarhus V-legenden L.O.C. var med på reggaeton-energiske ‘Hele tiden’, og på ‘Hayati’ kom en mavedanser forbi til et festligt højdepunkt, der lukkede koncerten.
Det blev bare lidt meget op og ned, når Baloosh både ville nå balladerne, men samtidig holde den fest, man åbenbart skylder folk. Især når det hele skal nås på de 35 minutter, en Spot-koncert nu engang varer.
Bevares, festen er en kunst i sig selv, og det skal man endelig gøre. Men det er også noget, som mange rappere kan bruge uforbeholdent meget krudt på. Derfor var det også befriende at høre, at Baloosh ikke partout opildnede til den fuldautomatiske energiudladning, man er blevet vant til fra rapkoncerter.
Balooshs inderlige vokal, ængstelige tekster og eftertænksomme sange er trods alt vrangsiden af navne som netop Shooter Gangs aggressive, energiske gaderap, og netop disse stunder var også højdepunktet til hans Spot-koncert.
»For de yngre, de er klar, de har mask’ på / Pakker pludselig magasiner, ligesom Rambo«, lyder det på ‘Bløder’. Det kunne sagtens være en hård drill-linje. Men hos Baloosh bliver det pludselig vendt på hovedet og klinger mere af håbløshed end hårdhed.
Det er både stærkt og modigt. Og så gør det ikke noget, hvis det er på bekostning af en fest eller to.
Kort sagt:
Selvom Baloosh fik festligt besøg af både Shooter Gang, L.O.C. og en mavedanser, var han mest interessant i de inderlige vokalpræstationer og følsomme, melankolske tekstuniverser. Det er i hvert fald der, Baloosh kan noget, som ikke mange af hans kolleger kan.