TEMA – NY DANSK RAP: I disse uger sætter vi fokus på talenterne i dansk hiphop – vi udpeger de vigtigste navne, taler med rappere og producere og dykker ned i stilskabende tendenser. Følg løbende med HER.
KOMMENTAR. Hård, dansk gaderap har længe været landets mest populære genre.
Gilli og Branco har år efter år været de mest streamede kunstnere i Danmark, og et væld af andre artister som A’typisk, Larry44, Sleiman, Node og RH har opnået stor kommerciel succes med en lignende lyd.
Det har været en lidt spøjs situation: Mens manderollen i samfundet kontinuerligt bliver mere nuanceret og rummelig, har Danmarks største rappere – og popstjerner – til dels været machoskikkelser, der rapper om tværnationale narkoimperier.
Og mens de største stjerner i USA er relativt fredelige artister som Drake og Kendrick Lamar, har vi hertillands dyrket de hårdeste af de hårde gaderappere.
Den æra ser dog til en vis grad ud til at lakke mod enden.
Gilli har hittet gigantisk med albummet ’Carnival’ i år, men det er en udgivelse, der fokuserer mere på global dansemusik og kærlighedssange end på hårde gadefortællinger.
Hertil har Branco i løbet af 2022 ikke været helt lige så dominerende som i de foregående år, og mange andre af de førnævnte gaderappere har heller ikke haft samme succes som før.
I stedet har toppen af hitlisterne været domineret af rappere som Kesi, Lamin, Icekiid og Artigeardit. De har alle kant nok til at være interessante, men ingen af dem fokuserer primært på fortællinger om kriminalitet, bandekonflikt eller lignende.
De har måske en gadedrengs charme og dristighed. Men de er ikke testosteron-pumpende machoer. De rapper om at stjæle din dame og om at skyde champagnepropper. Ikke om at stjæle stoffer og skyde pistoler.
Lamins nye album ‘Kronisk skeptisk’ er et godt eksempel.
Udgivelsens mest succesfulde single er den festglade ‘Gode dage, gode drinks’, men albummet byder også på eftertænksomme passager. Der er også plads til både tvivl og refleksion.
»Alsidigheden er en dyd for Lamin, der både vil gå amok på klubben og tænke store tanker i studiet om natten«, skrev vores anmelder.
Lamin fester, tænker, reflekterer og praler. Det handler om at være ung og forvirret, ikke nødvendigvis om at være hård og brutal.
Tobias Rahim, landets lige nu største popstjerne, har en lignende udstråling. Den tidligere rapper iscenesætter sig selv som en eventyrlysten globetrotter med hjertet på rette sted inde bag den brede brystkasse.
Den type maskulinitet taler mere ind i tiden end den arketypiske machokarakter, mange rappere har dyrket.
Da dansk hiphop blev hård
Samtidig med, at hiphop blev Danmarks største genre i løbet af 2010’erne, var det som om, genren indtog den funktion, den længe har haft i USA. Den blev talerør for landets udsatte områder og et instrument for mennesker fra minoritetsgrupper.
Sivas lærte landet at snakke multikulturelt dansk med ’D.A.U.D.A.’ i 2013, Gilli skabte hyldester til kvarteret med ’Orale’ i 2015, og samme år udgav MellemFingaMuzik et af de mest indflydelsesrige album i nyere dansk hiphophistorie i form af ’Militant mentalitet’.
Det album byggede videre på det fundament, Gilli og Sivas havde lagt, men MellemFingaMuzik hev synsvinklen helt ned i øjenhøjde – helt ned på ’Gadeplan’, som en af sangene hedder. Systemet skulle brændes, stoffer skulle sælges, og penge skulle skovles ind på ’A.P. Møller’-niveau.
Den hårdere fortolkning af Sivas og Gillis lyd ændrede dansk hiphops kurs.
Artister som Fouli, Jamaika og duoen DC (bestående af Danni og Carmon) lod sig inspirere og spredte lyden til steder som Vejle og Nivå. En hel generation af rappere fra forskellige kvarterer landet over begyndte at lave musik. Gaderappen spredte sig til hele Danmark.
I slutningen af 2010’erne smeltede MellemFingaMuzik mere eller mindre sammen med B.O.C under navnet Molo. Det hele blev større, mørkere og hårdere. Sideløbende var der flere og flere, der lod sig inspirere af Branco og kompagni.
Gilli vandt en stak DMA-priser i 2017, og i 2020 gjorde Branco ham kunsten efter. De to rappere var desuden de mest streamede artister i Danmark i 2020. Det var de også i 2021.
Våbenkapløbet ebber ud
Men der er sket noget her i 2022.
Det kan ses på toppen af hitlisterne, hvor der ikke længere er helt så mange rappere, der positionerer sig selv som uovervindelige narkobosser eller übergangstere på ‘Scarface’-niveau.
Dermed selvfølgelig ikke sagt, at hiphop, der vender linsen mod udkanten og de udsatte kvarterer, er fortid. Se bare på drill-genren og artister som Shooter Gang og O.T.
Det har i det store hele været en gigantisk gevinst for den danske hiphopscene, at der er kommet mange forskellige stemmer til. Det er vigtigt, at dansk hiphop bliver ved med at være et talerør for mennesker fra Brabrand i Aarhus, Finlandsparken i Vejle, Hedemarken i Albertslund og Langelunden i Nivå.
Men våbenkapløbet, hvor det handler om at være så hård og voldsparat som muligt, ser ud til at være ebbet lidt ud.
Det her toneskifte kan man også se på Soundvenues nye liste over ti danske raptalenter, du skal holde øje med.
Her er ikke længere helt så mange rappere, der orienterer sig mod Molo-æstetikken. Det virker faktisk mere som om, følsomme og poetiske lyrikere som Artigeardit og Hans Philip er forbillederne for mange unge artister som Mas, Lace, Ussel og Bjørn.
Og det gør måske ikke noget, at den helt hårde gangsterfacade ikke længere er en nødvendighed, hvis man vil slå igennem som gaderapper. Ser man på yngre artister som D1ma, Baloosh, Dibset og Mowgli er de ikke bange for at rappe om angst, sorg eller, i sidstnævntes tilfælde, et kompliceret forhold til skolesystemet.
Gaderapperen anno 2022 kan godt vise følelser og være selvbiografisk.
Det gælder i øvrigt også gaderappens mest indflydelsesrige skikkelse – Branco selv. Da Soundvenue interviewede ham tidligere i år, talte han om, at hans tekster havde ændret sig.
»Du skal også fylde din sjæl med energi og glæde. Det er sådan, du udvikler dig. Jeg tror, man har en pligt til at veje sine ord, før man smider dem ud. Tungen er det stærkeste våben, du har som menneske«, lød det.
Det lyder altså som om, vi er ved at træde ind i en ny tidsregning.