Se indiefavoritten Dijon indtage ‘Saturday Night Live’ med Justin Vernon og kæmpeband i ryggen

Se indiefavoritten Dijon indtage ‘Saturday Night Live’ med Justin Vernon og kæmpeband i ryggen
Dijon. (Foto: Kristina Loggia)

Alle vil gerne samarbejde med indiefavoritten Dijon, som det seneste års tid har været i studiet som sangskriver og producer på både Justin Biebers ’Swag’Bon Ivers ’Sable, Fable’ og Mk.gees ’Two Star & the Dream Police’.

Han havde da også en hel masse legekammerater med, da han i weekenden stod for det musikalske indslag i ‘Saturday Night Live’. Bon Iver-frontmanden Justin Vernon var endda med i det kæmpestore band, som bakkede den alternative r’n’b-artist op, skriver Billboard.

Dijon indledte sin todelte optræden med nummeret ‘Higher!’, og han rundede af med en medley bestående af ‘Baby!’ og ‘Another Baby!’ – de tre første numre på det vellykkede 2025-album ‘Baby’.

‘SNL’-optrædener er ikke altid lige spændende, men Dijon indtog sketchshowets scene med en overlegen ro og en sikker vokal, som blev suppleret fornemt af hele det velspillende band.

Forhåbentlig tager han nogle af disse instrumentister med, når han til sommer besøger danske Syd For Solen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af