For første gang i karrieren har Justin Bieber kreativ frihed. Det klæder ham afsindigt godt på ‘Swag’
ALBUM. ‘Swag’ lander på et afgørende tidspunkt i Justin Biebers karriere.
Ikke kun fordi snart sagt hele internettet de seneste måneder har været ved at gå til i bekymring for superstjernens tilstand (det vender vi tilbage til), men også fordi albummet er hans første siden bruddet med Scooter Braun.
Allerede i 2023 begyndte rygterne at svirre om, at Bieber havde forladt musikdirektørens synkende skude, og året efter stoppede Braun som manager. For første gang i karrieren har Justin Bieber »fuld kreativ frihed«, fortalte en kilde tæt på musikeren i sidste uge til Rolling Stone.
Så hvem er Justin Bieber, når han selv må bestemme?
Det viser sig, at han – i hvert fald på ‘Swag’ – har mere til fælles med indiesensationen Mk.gee end med resten af poppens superliga.
Allerede inden udgivelsen var de tos samarbejde så godt som bekræftet, og selvom guitarhelten kun er krediteret på et enkelt nummer (‘Daisies’), er hans syrede, soveværelsespoppede r’n’b til at tage og føle på flere steder på ‘Swag’.
Det gælder ikke mindst ‘Devotion’, hvor Bieber får selskab af Mk.gees partner in crime Dijon, der også er blandt albummets primære producere. Et nummer, der heller ikke ville have været helt malplaceret på den kælne anden halvdel af Bon Ivers seneste album, ‘Sable, Fable’.
Andre gange synes Bieber at skele til Frank Ocean. Både i de enkelte produktionsteknikker – i ‘Yukon’ pitcher han sin stemme op for at lyde yngre som i ‘Ivy’ – men også i den collage-agtige struktur, hvor albummets mere klassisk skårede sange konstant afbrydes af korte, halvfærdige sketches (‘Glory Voice Memo’, ‘Zuma House’) ikke ulig det visuelle album ‘Endless’.
At ‘Swag’ først og fremmest er et r’n’b-album bør ikke komme som den store overraskelse – det har i årevis været tilfældet med groft sagt hver anden af Biebers udgivelser. Inden ‘Purpose’ gjaldt det kompilationsalbummet ‘Journals’, og inden ‘Justice’ måtte vi kløjes i ‘Changes’.
Men modsat både ‘Journals’ og ‘Changes’ er det her ikke et r’n’b-album, som teenageidolet allernådigst fik lov at lave mellem sine store popplader. Det er et r’n’b-album på Biebers egne præmisser, og det klæder ham afsindigt godt.
Der er momenter, hvor det 21 numre lange album falder igennem. ‘Sweet Spot’ er et tilforladeligt sexjam, men Sexyy Reds lumre vers (»put that dick in my ass, make my heart stop«) er mere sjovt end decideret godt. Åbningslinjen på ‘Go Baby’ lyder som en skamløs reklame for hustruens mobilcovers.
Men for hver af disse dårlige beslutninger får vi vellykkede eksperimenter som netop ‘Glory Voice Memo’ og ‘Zuma House’. Eller ‘Dadz Love’, hvor Bieber over et breakbeat og adlibs fra Lil B messer ordene »that’s dad’s love«, indtil det er umuligt at høre, om det faktisk er »that’s love«.
Intet kan dog redde de tåkrummende skits, der begynder at dukke op cirka en tredjedel inde i ‘Swag’, og som giver de tonedøve interludes med Martin Luther King Jr. på forgængeren ‘Justice’ kamp til stregen, hvad angår cringe-faktor.
Allerværst bliver det på ‘Soulful’, hvor komikeren Druski forsøger at overbevise Bieber om, at »your skin white, but your soul black, Justin, I promise you, man«. Selvom det (forhåbentlig) er sagt med et glimt i øjet, er det stadig dumt.
Det er også her, Bieber selv nikker til de optrin, der de seneste måneder har fået nervøse fans til tasterne. Blandt andet ved at sample et viralt sammenstød med en paparazzo, der fandt sted så sent som i juni, på ‘Standing on Business’.
For ja, Justin Bieber har det svært, hvilket han da også selv indrømmer i den trejde og sidste af disse skits, ‘Therapy Session’. Det har han nok i virkeligheden haft, siden han som 15-årig blev opdaget på YouTube af Scooter Braun og blev katapulteret til en berømmelse, ingen af os fatter.
Men hvis jeg forstår ham ret, gør omverdenens bekymring kun det hele værre. I stedet beder han os bare om at lytte til musikken.
Heldigvis har den aldrig været mere interessant.
Kort sagt:
Justin Bieber går både Frank Ocean og samarbejdspartneren Mk.gee i bedene på sit første album siden bruddet med musikdirektøren Scooter Braun. ‘Swag’ er et r’n’b-album på superstjernens egne præmisser.