Manden kendt som Taylor Swifts ærkefjende stopper 23 år lang karriere som manager

Manden kendt som Taylor Swifts ærkefjende stopper 23 år lang karriere som manager
Justin Bieber og Scooter Braun i 2020. (Foto: Axelle/Bauer-Griffin/FilmMagic)

Gennem en 23 år lang karriere som manager har han været ansvarlig for nogle af verdens største popstjerners karrierer, herunder Justin Bieber, Kanye West og Ariana Grande.

Han har også været lidt en af skurk set fra Taylor Swift og hendes fans’ side, da han i 2019 købte rettighederne til Swifts seks første album og solgte dem til en investeringsfond uden hendes samtykke. Året efter gik hun som bekendt i gang med at genindspille de seks album i nye ‘Taylor’s Version’-udgaver.

Nu skriver Entertainment Weekly, at Scooter Braun har valgt at stoppe sin mangeårige karriere som manager – og det kommer ikke ud af det blå.

I de seneste år har flere stjerner, blandt andre Ariana Grande, Carly Rae Jepsen, Idina Menzel og J Balvin, droppet ham som deres manager. Ifølge Entertainment Weekly er Braun og Justin Bieber også allerede uofficielt gået hver til sit.

Braun annoncerer afslutningen på sin managerkarriere i et opslag på Instagram.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Det er en mærkelig følelse, fordi jeg tror, ​​jeg har ønsket det her i et stykke tid, men jeg var virkelig bange for at svare på spørgsmålet: ‘Hvem ville jeg være uden dem?’«, skriver han i et lang erklæring.

»Jeg var faktisk kun 19 år gammel, da jeg startede. Så i hele mit voksne liv spillede jeg rollen som artistmanager på vagt 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Og i 20 år elskede jeg det. Det var alt, hvad jeg havde kendt«.

»Men da mine børn blev ældre, og mit personlige liv tog nogle slag, kom jeg til den erkendelse, at mine børn var tre superstjerner, jeg ikke var villig til at miste«, tilføjer Braun. »De ofre, jeg engang var villig til at yde, kunne jeg ikke længere retfærdiggøre. Det var på tide at træde ind i en ny rolle«.

Braun forklarer, at han kom til erkendelsen om at gå en ny vej, da én af hans mangeårige artister fortalte, at vedkommende ville afslutte samarbejdet.

»Vi havde været igennem så meget sammen i løbet af det sidste årti, men i stedet for at blive såret, så jeg det som et tegn. Ser du, livet giver dig ikke DIN plan, det giver dig GUDS plan«, skriver han.

Braun forstætter nu som direktør for Hybe America – den amerikanske afdeling af den sydkoreanske underholdningsgigant Hybe Corporation.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af