Siden Jason Derulo (angiveligt) faldt ned af de berygtede trapper til begivenheden i 2015, er Met Gala-memes blevet et fælles tidsfordriv for alle os, der følger med i aftenen, der er er kendt som årets mest ekstravagante kendiskomsammen.
Hvert år sidder millioner af mennesker klar med dømmepinden, når planetens største stjerner træder ind på catwalken.
Står nogen det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Trylle-rylle: Så er de med ét blevet til et viralt meme.
Og apropos at stå det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, så var Doja Cat offer for netop den memeficerbare skæbne i år.
Busted, Doja.
Og når vi nu nævner aftenens ene katteudklædte, må vi hellere nævne den anden også.
For ud over Doja Cat, var Jared Leto også kommet klædt som den afdøde modedesigner Karl Lagerfelds højtelskede kat.
Et kostume, der ikke faldt i lige god jord hos alle.
Som om der ikke var dyr nok med diverse katte og hunde til årets Met Gala, så havde der også sneget sig en kakerlak midt ind på catwalken.
Måske verdens første virale kakerlak?
Og nu, hvor vi alligevel har øjnene rettet mod gulvet:
Så var spekulationen også stor blandt internettets meme-skabere om Colgate mon havde sponsoreret festen? Det kunne godt se sådan ud.
Kan I fornemme de fede overgange mellem mine udvalgte memes?
Det tænkte jeg nok. Men før du kalder mig Kåre Quist, kan jeg mærke, at den glidende overgang ikke er en helt nem disciplin ved næste meme.
Alligevel skal I ikke snydes for et gyldent Cardi B-moment, hvor hun bare er simpelthen så Cardi B-agtig. Velbekomme.