I 2016 gav The Chemical Brothers en af de bedste elektroniske koncerter, jeg har set – på årets NorthSide gjorde de det igen
En af de bedste elektroniske koncerter, jeg nogensinde har set, var The Chemical Brothers på NorthSide i 2016.
Her leverede de ikke blot et vellydende set med fænomenale overgange, stærke drops og den slags klassiske big beat-rytmer, der er umulige at stå stille til. De leverede en audiovisuel totaloplevelse.
Og nu, på NorthSide 2023 gjorde de det hele en gang til!
Ej, det var selvfølgelig ikke total copy-paste. The Chemical Brothers har for vane at rykke rigeligt rundt i setlisten, hver gang de spiller, og nyere sange som ‘MAH’, ‘No Reason’ og ‘Got to Keep On’, der ikke var udgivet i 2016, var blandt højdepunkterne til årets NorthSide-koncert.
Men i ånden var det absolut det samme. Og selvom jeg havde oplevet nogle af deres kneb før, gik de altså rent ind endnu en gang.
Allerede fra første nummer, Q-Tip-samarbejdet ‘Go’, var jeg både musikalsk og visuelt imponeret. På skærmen bag duoen så vi mennesker, dannet ud af lyserøde vektor-streger, der bevægede sig på scenen, og pludselig begyndte disse figurer at finde lommelygter frem.
Disse lommelygter lyste ud på publikum, idet der var installeret spotlamper på scenen, der her gik i ét med animationen, som en slags brillefri 3D-effekt.
Musikalsk havde den legesyge duo også nogle es i ærmet her. De havde lavet længere pauser mellem Q-Tips linjer, så spændingen mod droppet kunne blive trukket endnu længere. Da det endelig kom, var stemningen ekstatisk, og da der så senere kom noget beskidt forvrænget synthguitar hen over beatet, var det lige så bevægende som en veltrimmet omgang guitardistortion under et intimt noise-show.
De besad en evne til at tage et groove, der lød godt på egne ben og udfordre sig selv – finde ud af hvor meget magi, der kunne presses ud af det.
Refrænet på en sang som ‘Got To Keep On’ blev præsenteret i så mange forskellige tapeter, at ordene vakte nye følelser, selvom det var den samme sætning gentaget ad infinitum.
Vi kan heller ikke komme uden om de to kæmpemæssige robotter, duoen havde med sig på scenen. De var der også i 2016, men effekten blæste mig omkuld endnu en gang.
Pludselig var de der bare, som om de materialiserede sig ud af det blå. De havde skærme på maven, og deres øjne fungerede som spotlights, som bevægede sig ud over pladsen, idet de drejede hovedet.
Jeg aner ikke, hvordan de kan gøre det. Det hele føles så nøje tilrettelagt, men de laver altid om på setlisterne, så det kan jo ikke være planlagt på forhånd.
De sluttede – ligesom i 2016 – af med ‘Block Rockin’ Beats’, og det var aftenens absolut smukkeste nummer. Særligt et breakdown, hvor de fjernede trommerne, var helt vildt at bevidne – det var utroligt, hvor meget de kunne rocke blokken, kun væbnet med to spor: En funkrocket bas og en hvinende noise-synth.
Det var så anden gang, NorthSide blev indhyllet i denne magiske elektroniske opvisning. Og matchet var endnu en gang fortrinligt.
Skal vi ikke lige prøve det en tredje gang? The Chemical Brothers som husorkester på NorthSide er ikke en dårlig idé.
Kort sagt:
The Chemical Brothers lavede en både visuelt og musikalsk overdådig elektronisk fest, der gav sus i maven og bød på godt med dans. Bagkataloget blev gentænkt og rekontekstualiseret, så det lød vildere og mere gribende end man turde drømme om.