Tidligere denne måned afslørede Jada, at hun var gravid.
Hun forklarede dengang dog samtidig også, at der havde været nogle komplikationer i forbindelse med graviditeten, der gjorde, at hun var nødt til at aflyse en række koncerter.
Nu har popstjernen givet endnu en update på sin graviditet. Den gode nyhed er først og fremmest, at Jada skriver, at hun og barnet har det godt.
Men Jada skriver samtidig også, at hun er nødt til at aflyse alle sommerens festivalkoncerter.
»For at det skal blive ved med at være stabilt, har lægen sagt, at jeg skal blive liggende hele festivalsommeren, og det lytter jeg selvfølgelig til«, skriver hun på Instagram.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.