Metro Boomin kunne virkelig godt have brugt en rapper til at sætte gang i festen på AiaSound
For ikke så længe siden skrev jeg en artikel her på Soundvenue om, hvor meget jeg elsker dj-set før hiphop-koncerter. Så på papiret var en hel koncert med Metro Boomin – en af de seneste ti års vigtigste hiphop-producere og en berømt dj på Atlantas klubber – lige min kop te hostesaft.
Den amerikanske musiker står bag pophits for The Weeknd, Drake og Post Malone, men for ægte trap-connaisseurs er han især kendt for sine udgivelser med kunstnere som 21 Savage, Future, Young Thug og Migos.
Den kombination burde fungere: En god portion kæmpehits for at få alle med og så et imponerende bagkatalog med trap-klassikere.
Men Metro Boomins dj-set på AiaSound endte i stedet med at blive sådan en type optræden, der viser, hvorfor man ofte har brug for en rapper til at forløse stemningen til et hiphopshow.
For selvom Metro Boomin er en legendarisk producer og en habil dj, var han ikke en specielt karismatisk skikkelse på en scene.
Han talte kun til publikum gennem catchphrases, der hurtigt blev tyndslidte (hvor mange gange sagde han lige »hold up«?) og halvhjertede »er I klar til mere musik?«-fraser.
På et tidspunkt hev han – billige tricks-alarm! – et Dannebrog frem, men han gjorde ikke rigtig noget med flaget.
Han har et album, der hedder ’Not All Heroes Wear Capes’, så man kunne måske have forventet lidt superhelte-agtig gestik – eller måske nogle af de dansetrin, han før har flashet i Future-videoer? Men nej, intet. Oftest gemte Metro Boomin sig væk bag pulten.
Men okay, han er en dj, hvad så med musikken?
Metro Boomin har klassikere i hobetal, men sætlisten var en smule mærkeligt skruet sammen.
Han startede meget hårdt ud og serverede ’Bad & Boujee og ’Tuesday’ tidligt i koncerten, og derefter kæmpede produceren lidt med at holde niveauet. Mixing var der ikke meget af: På et tidspunkt gled Futures ’Mask Off’ over i ’I Serve the Base’ og derefter hen til Drakes ’Child’s Play’, men ellers havde han en ret playliste-agtig tilgang til koncerten.
Metro Boomin havde heller ikke de store lydmæssige overraskelser med. Der var sirener og båthorn og en masse »damn!«-vokalklip. Plus, selvfølgelig, hans berømte dj-tags, hvor Future og Young Thug siger henholdsvis »if young Metro don’t trust you, I’m gon’ shoot you« og »Metro Boomin want some more, n*gga!«.
Metro Boomin droppede også den amerikanske dj-stil, hvor man spiller stumper og bidder af sange, og lod mange af sangene køre helt ud, hvilket sænkede koncertens tempo.
Publikum var dog godt med, og Metro Boomin har jo også bare produceret sange, der er umulige at modstå. Især Offset-nummeret ’Ric Flair Drip’ (den sande efterfølger til ’Bad and Boujee’?) og Post Malones ’Congratulations’ satte gang i den mod slutningen af showet. Der var dansecirkler og drukfest.
Metro Boomin virkede bare ikke helt, som om han var en del af festlighederne. Han stirrede nogle gange lidt tomt ud i luften, mens hans finger hang og dinglede i vejret. Som om han lige zonede ud. Måske var han træt? Jetlag? Eller havde en modeugefest dagen inden været lidt for vild?
Det var svært ikke at savne en person på scenen, der kunne vække sangene lidt mere til live. En rapper, for eksempel.
Kort sagt:
Metro Boomin havde masser af hits, men knap så meget karisma under sin AiaSound-optræden. Man kunne godt have brugt en rapper til at ruske op i festen.