I nat udkom Artigeardit og Lamins nye fællesalbum ‘Nu hvor vi er her’. Og det skulle fejres.
Med blot to timers varsel indkaldte de to rappere i går til koncert i Kødbyen, hvor de rullede ind i en lastbil, der også tidligere var blevet set i København.
På trods af den korte varsel lykkedes det Artigeardit og Lamin at fylde Kødbyen godt op. Det kan man se i en ny kort video fra koncerten, som Artigeardit har lagt op på Instagram.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
På lydsiden kan man høre sangen ‘Hva status’ fra det nye album.
‘Nu hvor vi er her’ er Lamin og Artigeardits anden større fællesudgivelse efter ‘Ny agenda’-ep’en fra 2021. Den nye skive får besøg af Ida Laurberg, Benjamin Hav, Icekiid og svenske Jelassi.