Så er festivalannonceringerne skudt i gang.
Smukfest har åbnet ballet for 2024-offentliggørelser med et første stort internationalt hovednavn i form af Sam Smith.
Den britiske sanger har tidligere i år udgivet albummet ‘Gloria’, der blandt andet inkluderede storhittet ‘Unholy’ med Kim Petras.
Tidligere i år spillede Sam Smith i Royal Arena i København. En koncert, som vores anmelder beskrev som »en løssluppen sexfantasi med visuelt bid og klubbet drift«. Så det kan Smukfest forberede sig på til næste sommer.
Billetsalget for partoutbilletter til Smukfest 2024 starter 7. november klokken 10.00.
Smukfest 2024 finder sted fra den 4. til den 11. august.