I 2008 sang en heteroseksuel popsanger ved navn Katy Perry om at kysse en pige og at kunne lide det.
I 2009 kommer en åbent biseksuel popsanger ved navn Lady Gaga på scenen. Hun bliver nødt til at maskere ordene »fuck her face« i hooket til ‘Poker Face’, for at hun kan blive spillet på radioen. Mange lyttere opfangede slet ikke, at sangen handlede om queer sex.
Det var nogenlunde det niveau af queer-repræsentation, som popmusikkens øvre lag havde at byde på i slut-00’erne. Man skulle gå stille med dørene og servere queer seksualitet på en måde, hvor cishetero-majoriteten skulle kunne synge med.
Der er sket rigtig meget siden dengang. Milepælene i queer popmusik har faktisk stået i kø.
Et eksempel på dette er den albumaktuelle, homoseksuelle popstjerne Troye Sivan. Sivans tekster beskriver queer kærlighedsrelationer, og så retter han fokus på sin seksualitet med spektakulære homoerotiske musikvideoer, der oser af frihedsfølelse og glæde.
I den anledning ser vi her tilbage på popmusikkens queer-milepæle fra de seneste ti år.
Vi har valgt at begrænse os til en bred definition af popmusik (herunder hiphop og r’n’b) for at vise, hvordan mainstreamkulturen har ændret sig – og for at holde fokus. Hvis vi også medtog indie, techno, metal eller eksperimentalmusik, kunne vi være her hele dagen.
Hozier ‘Take Me to Church’ (2013)
Alene det, at vi starter med ‘Take Me to Church’, taler sit tydelige sprog om, hvor langt vi er kommet med queer-repræsentation i popmusikkens verden siden 2013.
For i første halvdel af 2010’erne var nogle af de mest mærkbare sange om queerpersoners vilkår numre som Macklemores ‘Same Love’ og Kacey Musgraves’ ‘Follow Your Arrow’. Sange af kunstnere, der (dengang) ikke var åbent homoseksuelle, men som alligevel stak ud fra mængden af samtidig hiphop og country ved at skrive sange, hvor de erklærede støtte til miljøet.
Sammenlignet med poplandskabet i 2014 var særligt videoen til ‘Take Me To Church’ opsigtsvækkende. I stedet for de smilende regnbueflag fik vi serveret en hudløs skildring af hvor barsk, homofobisk vold og diskrimination er.
Demi Lovato ‘Cool for the Summer’ (2015)
I 2008 debuterede Katy Perry med singlen ‘I Kissed a Girl’, der tog hitlisterne med storm. Den var helt klart med til at udbrede kendskab til queer seksualitet, men den var samtidig mest af alt et stykke pop-provokunst, der hellere ville udfordre småborgerlige sensibiliteter end rent faktisk udforske seksualitets flydende grænser.
‘Cool for the Summer’ er en slags uofficiel opfølger til ‘I Kissed a Girl’, men den er langt mere diskret og markant mindre fetichistisk. Det føles som en oprigtig fortælling om, hvordan Demi Lovato brugte en uforpligtende sommerflirt til at udforske sin seksualitet – og dermed lære sig selv bedre at kende.
Sidenhen er Demi Lovato jo desuden kommet ud som nonbinær – så med de briller på har sangen endnu mere queer-signifikans.
Frank Ocean ‘Chanel’ (2017)
‘Chanel’ var ikke første gang, Frank Oceans seksualitet kom på tale. Lige siden 2012-albummet ‘Channel Orange’ har Ocean brilleret med ulykkelige kærlighedssange, der stedvist handlede eksplicit om mænd – sangen ‘Forrest Gump’ er nok det klareste eksempel.
Men Frank Ocean går famøst stille med dørene, så vi havde ikke forventet, at han pludselig ville italesætte det så direkte, som han gør på ‘Chanel’.
Når Frank Ocean åbner ‘Chanel’ med linjerne »My guy pretty like a girl / And he got fight stories to tell«, kommer vi meget tæt på Frank Oceans seksualitet, og hvordan den har været med til at definere, hvilken verden han har gået i møde.
Tyler, The Creator feat. Estelle ‘Garden Shed’ (2017)
Frank Ocean var ikke den eneste fra det gamle Odd Future-kollektiv, der lavede markant queer-musik i 2017. Og Odd Future kunne faktisk fylde endnu mere på denne liste med navne som Steve Lacy og Syd.
Men intet overgik det kollektive chok, der indtraf, da Tyler, the Creator – som startede sin karriere som en hyperproblematisk edgelord, der slyngede om sig med ordet »faggot« – lavede albummet ‘Flower Boy’.
Særligt sangen ‘Garden Shed’ gik i dybden med Tylers seksualitet.
Titlen refererer til, hvordan han skjulte en side af sig selv i et metaforisk skur. Det er en hårdkogt afbildning af, hvor isolerende det kan være at være queer i en verden, der ikke accepterer det. Men samtidig er det en fejring af, hvor befriende det er, når man endelig træder ud af skabet … eller skuret.
Sophie ‘Faceshopping’ (2018)
»Transkønnethed er at tage kontrol«. Sådan sagde producer-ikonet Sophie Xeon i 2018, der efter mange år som anonym ansigtsløs producer sprang ud som transkvinde i forbindelse med debutalbummet ‘Oil of Every Pearl’s Un-Insides’.
Sophie viste første gang sit ansigt i forbindelse med videoen til førstesinglen ‘It’s Okay to Cry’, men vi fremhæver ‘Faceshopping’, fordi den er en slags manifest over det citat.
Sophie tager kontrol. Over sit ansigt, over sit køn, over sin lyd. Og hun er så ligeglad med, om det passer ind i din cisnormative idé om, hvad der er ægte, eller hvordan popmusik skal lyde: »I’m real when I shop my face!«
Christine and the Queens feat. Dâm-Funk ‘Girlfriend’ (2018)
»Jeg blev besat af ideen om machomanden, men stadig at være en kvinde. Hvad betyder det, hvis jeg er denne figur, og at jeg er en kvinde? Gør det mig til en afvigelse fra normen? Er det lyksaligt?«
Sådan lød en pressemeddelelse, Christine and the Queens udsendte i forbindelse med singlen ‘Girlfriend’, hvor Chris som aldrig før satte spørgsmålstegn ved sit eget køn.
Sidenhen har han omfavnet transmaskulinitet, genderqueer identitet og taget han/ham-pronominer til sig. ‘Girlfriend’ står stadig som et stærkt nummer fra tidligt på den rejse.
Lil Nas X ‘Montero (Call Me By Your Name)’ (2021)
Lil Nas X sprang ud som homoseksuel, mens ‘Old Town Road’ storhittede i 2019, men det var først med albummet ‘Montero’, at han for alvor udforskede det i sin kunst.
‘Montero’ er den mest eksplicit queer sang til nogensinde at blive et hit. Der er en linje om at fylde en anden mands mund med sæd, for crying out loud! I videoen forfører Lil Nas X Satan med en lapdance for derefter at slå ham ihjel!
Det skubbede til grænserne for, hvor queer mainstreampop kunne tillade sig at være, og ganske forventeligt blev USA’s højrefløjs politiske kommentatorer godt og grundigt provokeret – men al den omtale hjalp kun med at gøre sangen større.
Sam Smith feat. Kim Petras ‘Unholy’ (2022)
‘Unholy’ er det største hit til nogensinde at komme fra en nonbinær musiker, nemlig Sam Smith. Samtidig er det også det største hit til nogensinde at komme fra en transkvinde, nemlig Kim Petras.
Indholdsmæssigt er ‘Unholy’ egentlig ikke noget videre interessant. Hvis du erstattede vokalisterne med Harry Styles og Ava Max, ville sangen stadig fungere fint, og den ville ikke være på denne liste.
Men det handler ikke kun om indhold, når vi snakker milepæle. For hvis vi ser tilbage på 2013, hvor denne liste startede, så var der ingen åbent transkønnede musikere på hitlisterne. Ikke engang nede i bunden.
Janelle Monáe ‘Lipstick Lover’ (2023)
Janelle Monáe har aldrig lagt skjul på sin queerness, men med 2023-albummet ‘The Age of Pleasure’ italesætter hun det mere direkte end nogensinde. Især hendes tiltrækning af kvinder kommer front-and-center på albummet, hvor særligt ‘Lipstick Lover’ trængte igennem.
Modsat de fleste sange på denne liste er ‘Lipstick Lover’ påfaldende dramafri. Det er bare en sommerlig reggaefejring af sex og af de kroppe, Janelle Monáe er tiltrukket af.
Det er en vigtig skildring af, at livet som queerperson ikke behøver at være tragisk. Der kan være lys for enden af tunnelen. Og hvis det lys lyder som ‘Lipstick Lover’, er det let at blive motiveret af.
Troye Sivan ‘Rush’ (2023)
Rush er på mange måder en pendant til ‘Lipstick Lover’. Det er et energisk og euforisk billede af sex mellem mænd, der på ingen måde prøver at bilde dig ind, at den kunne handle om andet.
Hvor ‘Lipstick Lover’ er et behageligt spa-ophold, hvor vi er fri fra de cisheteronormative systemer, er ‘Rush’ en højhastighed-rutsjebanetur, der kilder i maven og giver dig den snært lykke, du som queerperson var blevet bildt ind, at du ikke fortjente.
Det understøttes perfekt af den sveddryppende musikvideo, hvor mandekroppe bliver vist smukt frem, og hvor Troye Sivan svinger med pikken, for at parafrasere ham selv.
‘Rush’ stammer fra Sivans nye album ‘Something to Give Each Other’, og da albummet er så nyt, er det måske lidt tidligt at udpege værkets mest definerende sang. Et andet rigtig godt bud kunne være ‘One of Your Girls’, hvor Sivan synger om være forelsket i en heteroseksuel mand, og hvor han i videoen optræder i drag.
Men alene det, at vi har svært ved at vælge én Sivan-sang, viser, hvor meget popmusikken har udviklet sig. Hvor der tidligere var pæne mellemrum mellem signifikante, mainstream-gennemtrængende queer-anthems, er de at finde i hobetal nu.
Det er vigtigt, for queer-oplevelser er jo ikke en homogen masse. Der er et væld af forskellige måder man kan leve som queerperson, og det kan resultere i så mange forskellige slags sange, der afspejler hvert sit perspektiv.
Den slags gør popmusikken rigere.