KOMMENTAR. Da Troye Sivan skulle indspille den overdådige musikvideo til den fremragende sang ‘Rush’, havde han sig en snak med sangens co-sangskriver Leland – der også er en Sivans nære venner – om, hvad visionen for videoen skulle være.
Det fortæller Sivan om i et afsnit af Emily Ratajkowskis podcast ‘High Low‘.
Her parafraserer Sivan, hvad Leland sagde til ham: »Gå ud og lav en fucking hot video. Det her er dig, der træder frem og svinger med pikken«.
Troye Sivan elskede det forslag, og det endte i høj grad med at være synligt i det endelige produkt.
I podcasten kalder Sivan herefter videoen for »det, jeg har drømt om at lave, uden at jeg censurerer mig selv på nogen måde«.
‘Rush’ er en euforisk fejring af queer kærlighed. Som en fire minutters hyper-koreograferet Pride-parade. Siden har Troye Sivan udgivet endnu en video i form af ‘Got Me Started’, og fredag lander albummet ‘Something to Give Each Other’.
Det er vidunderligt at se ham omfavne sin egen seksualitet på den måde. For jeg husker en anden Troye Sivan. En Troye Sivan, jeg selv fulgte på YouTube for ti år siden, da jeg selv var en teenager, der prøvede at forstå sin egen seksualitet.
Dengang havde en 18-årig Sivan både et par ep-udgivelser, nogle mindre filmroller og endda noget substantiel teatererfaring på samvittigheden, men han var primært kendt for sine YouTube-videoer, hvor han var dejligt sårbar og intim med sine følgere.
Okay, og jeg var som 17-årig måske også lidt småforelsket i ham dengang.
En af de videoer, der gjorde størst indtryk på mig dengang var – ikke særlig overraskende, nu hvor jeg ser tilbage på det – ‘Coming Out’, hvor han for første gang fortæller offentligheden, at han er homoseksuel.
»Jeg er skrækslagen. Jeg ved, at der er nogen, der vil have et problem med det her. Jeg ved, at det her på en måde kan ændre alt for mig«, siger han nervøst.
»Lige siden jeg blev født, har jeg altid vidst, at der var noget lidt anderledes ved mig, og jeg kunne ikke regne ud, hvad det var. Men ordet ‘gay’ skræmte mig meget, da jeg var yngre, og jeg vidste, at det ikke var opfattet som ‘en god ting’«, fortæller han om sin opvækst.
»Jeg placerede de tanker ude af syne, bagest i min hjerne. Jeg havde ikke rigtig lyst til at tænke på det. Det skræmte mig og gjorde mig rædselsslagen«.
Da han senere i videoen fortæller om at springe ud over for sin far, siger han, at han havde »en fysisk lås i ganen, og jeg kunne ikke snakke«. Og det var ikke fordi han på nogen måde havde grund til at tro, at hans far var homofobisk.
Men samfundet omkring den unge Sivan havde fortalt ham, at det var noget at skamme sig over.
Med sine nye musikvideoer overvinder han den skam. Han overvinder den »fysiske lås i ganen«, han havde før. Og det er vigtigt – ikke bare for ham selv, men for alle os, der følger med.
Hvert år, når det bliver pride-sæson, er det ikke til at undgå kommentarer a la:
»Hvorfor skaber de sig så meget?«
»Hvis det skal være normalt at være LGBTQ+, hvorfor så gøre så meget ståhej ud af det?«
»Hvis det ikke er et valg at være LGBTQ+, hvad er der så at være stolt af?«
Den slags kommentarer bliver også tit rettet mod kendisser, der er meget højlydte omkring deres queerness.
Som for eksempel når der udkommer ufortrødent queer videoer fra kunstnere som Lil Nas X, Sam Smith eller Janelle Monáe – eller for den sags skyld, når Troye Sivan »svinger med pikken« i videoerne fra sit kommende album.
Men det er frigørende at give sig selv lov til at svinge med pikken, når man er vokset op med opfattelsen af, at man skal skamme sig over, hvem man er.
At være sig selv til trods for den opfattelse, det er det, vi som queerpersoner er stolte af, når vi snakker Pride. Priden er ikke kun en fejring af queer identiteter, det er også en protest mod det samfund, der gør, at vi ikke altid har turdet stå ved, hvem vi er.
Og når man selv er en queerperson, der lærer sin egen orientering eller sit eget køn at kende, er der intet mere befriende end at se folk som Troye Sivan, der laver musik og videoer, hvor der ikke er det mindste forsøg på at lægge skjul på hans identitet.
Sivan fortsætter stilen med at være loud and proud i musikvideoen til andensinglen ‘Got Me Started’. Flere klip foregår i en sveddryppende herreomklædning, og der er koreograferet dans som snydt ud af HBO-hittet ‘Pose’. Den er indspillet i Thailand, og den transkønnede thailandske drag-performer Angele Anang medvirker. Det er queer as fuck.
Menneskelig seksualitet er smuk.
Det er smukt, når Suspekt får samlet en kæmpemæssig folkemængde i Parken for at se dem hylde, når man får den suttet op fra slap, side om side med patter, der er så store, at de er ved at eksplodere. Og det er smukt, når Troye Sivan i ‘Rush’-videoen præsenterer et ekstatisk orgie af mænd, der elsker hinanden.
Målet med queerkampen for lighed og frihed skal ikke skabe en verden, hvor både cisheteroer og queerpersoner er lige kyske. Det skal være at skabe en verden, hvor alle skal turde være lige så bramfri omkring deres seksualitet. Den verden er Troye Sivans musikvideoer med til at skabe.
Og mon ikke teenage-udgaven af Troye Sivan ville have haft noget lettere ved at stå ved sig selv, hvis han var vokset op omgivet af videoer som ‘Rush’ og ‘Got Me Started’?
Troye Sivan udgiver 13. oktober albummet ‘Something To Give Each Other’ med bl.a. singlerne ‘Rush’ og ‘Got Me Started’.