Troye Sivans liderlige, længselsfulde ‘Something to Give Each Other’ er nærmest revolutionerende
Da jeg var omkring 15 år, betød Troye Sivan enormt meget for mig.
Hans melankolske debutalbum, ‘Blue Neighbourhood’ fra 2015, var en samling af forsigtige, vignetagtige skildringer af spirende, homoseksuelle teenageromancer af den slags, hvor et enkelt, kortvarigt strejf af en hånd eller et stjålent blik kan føles lige så overvældende og altafgørende som en naturkatastrofe.
Albummet var med sin minimalistiske, Lorde-inspirerede soveværelseslyd ikke særligt bemærkelsesværdigt musikalsk set, men det var lige præcis det, jeg havde brug for på det tidspunkt.
På sit tredje album synger Sivan ikke længere om stjålne blikke. Det musikalske univers er nyligt klubvenligt med tydelig inspiration fra euro-house, 2-step og andre reminiscenser fra 90’ernes rave-kultur. Og i både musikvideoer og tekster er omdrejningspunktet beruset seksuel eskapisme af den slags, der gerne finder sted under lysstofrørene på beskidte klubtoiletter og i sveddryppende, flisebelagte omklædningsrum.
Det er ikke tilfældigt, at titlen på albummets førstesingle, ‘Rush’, også er navnet på verdens mest populære producent af Poppers.
Troye Sivan har en nærmest perfekt popstemme. Den er ikke i sig selv unik, men netop dens karakterløshed gør den til det perfekte hvide lærred at bemale med elektroniske vokaleffekter.
Den kreative vokalproduktion er en af albummets største styrker: Det er en fryd at høre Sivans vatbløde stemme filtreret gennem metallisk autotune og robotagtige vocodere eller manipuleret op i heliumagtige højder. På ‘Something to Give Each Other’ er vokalen som en uskyldsren, hvid due smurt i tjære og filtret ind i ståltråd.
På den måde formår Sivan stadig at synge sig direkte ind i den levede virkelighed for mange unge, homoseksuelle fyre. Man skal ikke tilbringe lang tid på Grindr for at finde ud af, hvor magtfuld en valuta et ungdommeligt, uskyldigt udseende er blandt homoseksuelle mænd, eller hvor mange fantasier, der kredser om at se denne uskyld destrueret.
For nogle vil albummets primære appel være at høre de konstant liderligt flirtende tekster sunget med en stemme som en uskyldig kordreng.
Som lyttere efterlades vi ikke med et kæmpe fortolkningsrum, når Sivan i omkvædet til ‘Rush’ med sin lyse, sødmefulde falset gentager »It’s so good, it’s so good« over et kor af dybe, råbende mandestemmer. Eller når han i ‘In My Room’ synger om at vente på en fyr i en uredt seng på sit rodede værelse: »Keep it messy, messy, messy, oh, yeah«.
Dette territorie har altid været popmusikkens foretrukne. Hvem kan glemme det ultrapopulære, franske hit ‘Les Sucettes’ fra 1966, hvor 18-årige France Gall synger om en lakridsslikkepind med et sødt, flydende indre, der løber ud i munden, når hun har suttet længe nok på den? Eller hvad med Britney Spears iklædt skoleuniform i videoen til ‘Baby One More Time’?
Alligevel kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde før har hørt et mainstream-album, der sælger seksuelle fantasier til et så eksplicit homoseksuelt publikum. På den måde er ‘Something to Give Each Other’ et nærmest revolutionerende album, der kun kunne være lavet i dag.
Selv kan jeg bedst lide albummet, når det inderligt og sørgmodigt skildrer det følelsesmæssige tomrum, som har det med at indhente selv den mest ihærdige dyrkelse af euforisk eskapisme. Som på ‘Can’t Go Back, Baby’, der er en stærk kandidat til Sivans bedste sang nogensinde: En simpel, poetisk beretning om kærlighed, afsavn og tilgivelse, hvor Sivans stemme forsigtigt smyger sig om et usædvanligt kreativt Jessica Pratt-sample.
Næsten lige så smuk er ‘One of Your Girls’, der omhandler den ultimative homoseksuelle lidelseshistorie: forelskelsen i en heteroseksuel fyr. Den ydmygende, men for mange genkendelige historie leveres med den helt rette blanding af længselsfuld desperation og patetiske håbefuldhed: »Give me a call if you ever get desperate / I’ll be like one of your girls«. Av.
Jeg ved ikke, om jeg som helhed virkelig elsker ‘Something to Give Each Other’. Det er også nærmest irrelevant. Selve albummets eksistens føles som et markant og betydningsfuldt kulturelt øjeblik på en måde, som det er meget få album forundt.
Det er ikke mange år siden, at det havde været nærmest utænkeligt at høre homoseksuelle fantasier skildret så eksplicit.
Kort sagt:
Troye Sivans ‘Something to Give Each Other’ er en liderlig og længselsfuld dyrkelse af homoseksuelle fantasier, hvis lige sjældent er set inden for mainstream-poppen. Albummet er bedst, når Sivan også giver plads til de svære, ambivalente følelser.