Ariana Grandes moderne juleklassiker har fået en uartig version.
Det drejer sig om 2014-hittet ‘Santa Tell Me’ – en af nyere tids mest populære julesange – der indtil nu har været en uskyldig kærlighedssang om ikke at forelske sig i sin flirt, medmindre forholdet varer ved.
Nu har Grande imidlertid udgivet en såkaldt »naughty version« af sangen, hvor eksempelvis c-stykket nu lyder »Oh, I wanna let him unwrap me like oh-oh-oh / Get on top of him by that fireplace, oh-oh-oh«.
I den originale version af sangen var teksten »Oh, I Nanna have him beside me like oh-oh-oh / On the 25th by that fireplace, oh-oh-oh«.
‘Santa Tell Me (Naughty Version)’ markerer Grandes første nye udgivelse som en del af sit nye management-team, Good World Management, efter at hun og flere andre tidligere i år droppede samarbejdet med Scooter Braun.
Den originale version af sangen kan i år fejre sit 9-års jubilæum, hvilket Grande i sidste i måned fejrede på TikTok med en række behind-the-scenes-klip fra sangens musikvideo.