Der har altid været en vis diskrepans mellem Kanye Wests store idéer om at skabe tøj til en folket og de til dels astronomiske priser, hans kollektioner gik for. Men nu kan du købe tøj af rapperen til priser, der ligner noget fra Føtex.
På Yeezy.com koster alt i skrivende stund 20 dollar – eller 141 kroner.
Udvalget er ikke vildt stort, men du kan blandt andet købe en ‘Vultures’-t-shirt eller den ‘Wet’-tanktop, Kanye Wests kone Bianca Censori for nylig blev fotograferet i i Las Vegas.
Efter mange års løfter om at skabe tøj, almindelige mennesker har råd til, ser det altså nu ud til, at Kanye West har opfyldt sit løfte.
På Instagram fejrer han da også sin nye rolle som folkets mand. Her har han postet et foto af Robin Hood med teksten: »Yeezy.com, for folket«.
Annonceringen af Yeezy.com kommer i kølvandet på, at Kanye West har udgivet fællesalbummet ‘Vultures 1’ med Ty Dolla Sign.