Bruno Mars’ arbejdsgiver afviser historie om spillegæld på over 300 millioner kroner

Bruno Mars’ arbejdsgiver afviser historie om spillegæld på over 300 millioner kroner
Bruno Mars. (Foto: Denise Truscello/Getty Images)

I weekenden ramte en bemærkelsesværdig historie om Bruno Mars internettet. Nu er den blev afvist, skriver TMZ.

Anonyme kilder kunne først fortælle, at popstjernen havde opbygget en spillegæld på omkring 342 millioner kroner, som han skyldte til sin arbejdsgiver MGM Resorts International. Bruno Mars har siden 2016 haft et såkaldt residency hos virksomheden, hvilket indebærer, at han løbende har givet koncerter på deres Las Vegas-feriested Park MGM.

Nu har en repræsentant fra MGM Resorts International afkræftet gældshistorien over for TMZ.

»Vi er stolte over vores forhold til Bruno Mars, en af verdens mest spændende og dynamiske kunstnere. Fra hans koncerter på Dolby Live hos Park MGM til den nye Pinky Ring-lounge i Bellagio, Brunos underholdningsbrand tiltrækker besøgende fra hele kloden«, udtaler MGM-repræsentanten til TMZ.

»MGM og Brunos partnerskab er langvarigt og rodfæstet i gensidig respekt. Enhver spekulation om det modsatte er fuldstændig falsk; han har ingen gæld til MGM. Sammen er vi glade for at fortsætte med at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster«.

Bruno Mars har ikke selv udtalt sig om historien.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af