Om under en måned skydes årets sæson af Fredagsrock i gang i Tivoli, hvor der igen i år er koncerter hver uge hele foråret og sommeren.
Tivoli har netop annonceret programmet for dette års Fredagsrock, der består af 24 arrangementer med i alt 32 danske og udenlandske navne.
Sæsonen åbnes den 12. april af Coco O. og Prisma og lukkes den 20. april af Saveus. Derimellem kan man opleve blandt andet internationale stjerner som Take That, Chris Isaak, Chaka Khan og Diana Ross. Sidstnævnte spiller i øvrigt, kuriøst nok, også til Smukfest, hvor hun nyligt blev annonceret som hovednavn.
Størstedelen af Fredagsrock-navnene er dog danske kunstnere. I år kan du opleve blandt andre Hans Philip, Rasmus Seebach og Medina. Til otte af årets Fredagsrock-koncerter kan man desuden opleve to kunstnere på samme aften.
Den 3. maj kan du eksempelvis se både Zar Paulo og August Høyen, den 24. maj optræder Pil og Barselona og den 6. september spiller Ida Laurberg og Danser Med Piger.
Fredagsrock 2024:
12. april: Coco O. + Prisma
19 april: Jacob Dinesen
26. april: Page Four + Mekdes
3. maj: Zar Paulo + August Høyen
10. maj: Gobs + Thor Farlov
17. maj: Thomas Dybdahl + Beharie
24. maj: Pil + Barselona
31. maj: KrebsFalch
7. juni: Mads Langer
14. juni: Hans Philip
21. juni: Rasmus Seebach
28. juni: Take That
5. juli: Carpark North
12. juli: Chaka Khan
19. juli: Folkeklubben
26. juli: Tina Dickow
2. august: Medina
9. august: Diana Ross
16. august: Chris Isaak
23. august: Alex Vargas
30. august: Tim Christensen
6. september: Ida Laurberg + Danser Med Piger
13. september: Faustix + Kato
20. september: Saveus