Heartland Festival annoncerer 14 nye navne

Heartland Festival annoncerer 14 nye navne
Ilma. (Foto: Asbjørn Kragh)

Heartland Festival fortsætter deres travle annoncerings-stime. I sidste uge kunne festivalen først annoncere en musikpakke med 14 nye navne, der blandt andet inkluderede det legendariske discoband Chic omkring Nile Rodgers, og fulgte kort efter trop med offentliggørelsen af Lauryn Hill.

Nu er festival klar med endnu flere navne. Heartland Festival har løftet sløret for de 14 navne, der udgør programmet på deres mindre Diorama-scene. Det er primært lokale og forholdsvis smalle artister, der spiller her.

Festivalen har således blandt andet offentliggjort danske talenter som Ilma, Kingtommi, Tamara og Østen samt de noget mere etablerede Søn.

»I år kan Heartlands gæster opleve alt fra techno-jazz til nærværende pop, og fælles for artisterne er, at de alle har revet publikum med sig, når de gennem det sidste år har optrådt på de danske livescener; store som små«, udtaler Josefine Winding, musikbooker på Diorama, via en pressemeddelelse.

Heartland 2024 finder sted ved Egeskov Slot fra den 13.-15. juni. 

Dagens nye annonceringer:
Astrid Engberg
Døssing
Ilma
Ki!
Kingtommi
Mona Moroni
Smag På Dig Selv
Søn
Tamara
Yör
Østen
21G (dj)
Cloud 9 (dj)
Okine & Mira Campau (dj)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af