Festivalen Karrusel annoncerer unik scene – og 12 nye musiknavne

Festivalen Karrusel annoncerer unik scene – og 12 nye musiknavne
Paydar på Roskilde Festival. (Foto: Storm Kott)

Tilbage i juni lød det, at Karrusel var klar med årets fulde program, men den elektroniske festival er åbenbart ikke færdig med at overraske.

I dag kan Karrusel nemlig annoncere en fjerde scene ved navn Arkaden, der skabes på noget så unikt som en radiobilbane, hvilket jo stemmer meget godt overens med den kæmpestore karrusel, der er festivalens midtpunkt.

Ifølge en pressemeddelelse vil den nye scene have retrolys i loftet, røgmaskiner og et lydsystem velegnet til blandt andet UK garage og jungle. Som navnet indikerer, vil scenen desuden være omgivet af arkadespillemaskiner.

I samme omvæltning annoncerer festivalen også 12 nye musiknavne, som alle skal optræde på den nye scene, inklusive nogle af landets mest hypede nye dj’s som Paydar og Harty, der i sidste uge imponerede stort på O Days.

Karrusel 2024 løber af stablen fra 22.-24. august på Refshaleøen. Se alle de nye navne herunder.

Dagens annonceringer:
Jolie
Tjiquita
Paydar
Harty
DJ Lukey
Gavnlig
DJ Nap
N.E.GIRL
Øre Snu
RMZ
FIA
B From E

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af