Oasis kommenterer festivalrygter

Oasis kommenterer festivalrygter
Oasis. (Foto: Paul Bergen/Redferns)

Tidligere på ugen annoncerede Oasis som bekendt en række reunion-koncerter i Storbritannien og Irland. I samme ombæring kunne blandt andre NME fortælle, at Liam og Noel Gallagher også havde planer om, at spille koncerter udenfor Storbritannien senere i 2025.

Umiddelbart efter begyndte fans at spekulere i, om Oasis kunne finde på at indtage europæiske festivaler, herunder Glastonbury, der ligger i slutningen af juni. Første af de 14 annoncerede koncerter finder sted i Cardiff 4. juli.

Nu kan brødreduoen imidlertid skyde enhver idé om festivaloptrædener ned, skriver NME.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»På trods af mediernes spekulationer vil Oasis ikke spille Glastonbury 2025 eller nogen andre festivaler næste år«, skriver bandet i et Instagram-opslag. »Den eneste måde at se bandet optræde på er på deres Oasis Live ’25 World Tour«.

I forbindelsen med tour-annonceringen blev det også gjort klart, at de 14 planlagte koncerter »bliver bandets eksklusive europæiske optrædener«.

Billetterne til disse går i salg 31. august klokken 10.00 dansk tid.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af