Internettet har været ved at koge over omkring rygterne om en stor Oasis-reunion de seneste dage.
Oprindelig havde The Sunday Times påstået, at det britiske band næste år skulle spille 10 koncerter på Wembley Stadium i London samt en række koncerter i Heaton Park i hjembyen Manchester. Nu har Oasis bekræftet den store reunion – og annonceret endnu flere koncerter, end ventet.
»This is it, this is happening«, skriver bandet på X, hvor de også har delt en række koncertdatoer i juli og august 2025. Oasis kommer til at spille 14 koncerter i Cardiff, Manchester, London, Edinburgh og Dublin.
“This is it, this is happening”
Tickets on sale this Saturday 31st August (🇮🇪8AM IST / 🇬🇧9AM BST)
Dates:
Cardiff Principality Stadium – 4th/5th July
Manchester Heaton Park – 11th/12th/19th/20th July
London Wembley Stadium – 25th/26th July & 2nd/3rd August
Edinburgh Scottish Gas… pic.twitter.com/5hRQ3sJihb— Oasis (@oasis) August 27, 2024
Ifølge NME skulle der endda være planer om, at Oasis også spiller koncerter udenfor Storbritannien senere i 2025.
Dermed er en reunion, utallige fans verden over har drømt om, endelig en realitet.
Så må alle Oasis-fans bare håbe, at de to stridslystne brødre kan holde sig gode venner indtil da. Det bliver sikkert intet problem.
Det er endnu uklart, hvem – udover Gallagher-brødrene – der udgør tidens Oasis-lineup. Men rygterne siger – via NME – at ingen af de andre originale Oasis-medlemmer kommer til at være en del af den store reunion.
Billetterne til koncerterne går i salg klokken 10.00 dansk tid den 31. august.