I dag har Jonas Risvigs hypede ungdomsfilm ‘Kontra’ premiere. Et af instruktørens særlige kendetegn er brugen af dansk samtidsmusik – det gælder også i ‘Kontra’.
Især Kind Mod Kind får lov til at fylde meget i den nye film. Filmen bruger både udgivet materiale i form af sangene ‘Detaljen’ og ‘Din verdens optur’, men bandet har også lavet to helt nye sange til ‘Kontra’. De to nye numre er nu udkommet på streaming.
Sangene er blevet navngivet efter scenerne, der optræder i. Et mere festligt nummer hedder ‘INT. KLUBBEN’, mens et mere afdæmpet, melankolsk track hedder ‘EXT. KØBENHAVN’.
»Risvig har virkelig markeret sig som instruktør og manuskriptforfatter de seneste år ved på en måde at gentænkte ungdomsfilmsgenren – og vi elsker nytænkende kunstnere«, udtaler Kind Mod Kind via en pressemeddelelse.
»Det har altid været en stor drøm for os at få lov at sætte musik til film, så da Risvig rakte ud til os med en tydelig vision og plan for samarbejdet, var vi klar!«