Det er ikke mere end to uger siden, at den tidligere One Direction-stjerne Liam Payne gik bort. Den blot 31-årige brite døde af sine kvæstelser efter et fald fra en altan på tredje sal på et hotel i Buenos Aires i Argentina.
Nu er der annonceret en posthum single i sangerens navn. Singlen kommer til at hedde ‘Do No Wrong’, og den udkommer på fredag. ‘Do No Wrong’ er lavet i samarbejde med produceren Sam Pounds, der har annonceret udgivelsen via sine SoMe-platforme. Han skriver blandt andet:
»Jeg håber, at det vil blive en velsignelse for verden, ligesom Liam altid ønskede. Jeg håber, at det vil berolige alle, når de lytter, og jeg håber, at det vil blive en velsignelse for hele hans familie«.
Liam Paynes seneste singleudspil hed ‘Teardrops’ og udkom tilbage i marts. Der er endnu ikke meldt noget ud om et eventuelt posthumt album.
Sam Pounds https://t.co/wWn3SNOs9t
I pray that this will be a blessing to the world like Liam has always dreamed. I pray angels will comfort you all everyday while listening. I pray that this song will be a blessing to Ruth, Bear, and the entire family. I pray that this song… pic.twitter.com/nX0e9qcNon
— Sam Pounds (@iamsampounds) October 28, 2024