Stortalentet Nell Smith er død – 17 år gammel

Stortalentet Nell Smith er død – 17 år gammel
Nell Smith på scenen med The Flaming Lips i 2022. (Foto: Jim Dyson/Getty Images)

Stortalentet Nell Smith, der blandt andet er kendt for sit samarbejde med The Flaming Lips, er død i en alder af kun 17 år. Det skriver NME.

Dødsfaldet er blevet bekræftet af det tidligere Cocteau Twins-medlem Simon Raymonde, hvis pladeselskab, Bella Union, havde signet den canadiske musiker, og som næste år skulle have udgivet hendes debutalbum.

»Vi er alle chokerede og knuste over at høre om vores artist og kære ven Nell Smiths pludselige og tragiske bortgang over weekenden i British Colombia. Nell var kun 17 og forberedte sig på udgivelsen af sin første soloplade i begyndelsen af 2025«, skriver Raymonde på Instagram.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I opslaget nævner Raymonde ikke noget om dødsårsagen, men ifølge NME fortalte The Flaming Lips-forsanger Wayne Coyne under en nylig koncert i Portland, at Smith blev dræbt i et biluheld, og at dødsfaldet fandt sted søndag.

Smith samarbejdede i 2021 med The Flaming Lips om albummet ‘Where the Viaduct Looms’, der bestod udelukkende af Nick Cave-covers. Albummet fik en flot modtagelse, ikke mindst fra Cave selv, der roste Smith og især hendes fortolkning af sangen ‘Girl in Amber’ til skyerne.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af