Tinderbox afslører de første ni navne til 2025 – store stjerner iblandt

Tinderbox afslører de første ni navne til 2025 – store stjerner iblandt
Kylie Minogue. (Foto: Edward Cooke)

Den største australske popstjerne nogensinde har kurs mod Fyn.

Tinderbox har netop løftet sløret for de første ni navne til programmet for 2025, og øverst på plakaten finder vi Kylie Minogue, der sidste år fik lidt af en revival med verdenshittet ‘Padam Padam’, og som altså alligevel kommer til Danmark på sin snarlige verdensturné.

Det andet hovednavn, festivalen i dag kan annoncere, er poppunktrioen Green Day, og også her er der umiddelbart tale om god timing. Billie Joe Armstrong og co. indtager nemlig Tinderbox med albummet ‘Saviors’, der af flere medier er blevet kaldt deres bedste album i to årtier.

Green Day. (Foto: Alice Baxley)

Udover de to headlinere kan den fynske festival næste år byde velkommen til britiske Artemas, og så får Tinderbox besøg af en række store danske navne som Jada, Christopher og Lukas Graham. Sidstnævnte er også netop blevet annonceret til søsterfestivalen NorthSide i Aarhus.

Tinderbox 2025 finder sted fra torsdag den 26. juni til den lørdag den 28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Billetsalget er i gang nu.

Alle dagens annonceringer:
Green Day (US)
Kylie Minogue (AUS)
Artemas (UK)
Lukas Graham
Christopher
Saveus
Zar Paulo
Jada
Roya

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af