Den kontroversielle rapper 6ix9ine er – igen – i problemer med loven.
Rapperen fra New York har tilbragt de sidste to uger i isolationsfængsel, og bliver nu yderligere fængslet i 45 dage efter en overtrædelse af sin prøveløsladelse.
Det skriver Pitchfork. 6ix9ine, hvis borgerlige navn er Daniel Hernandez, har selv bekræftet fem overtrædelser, der blandt andet indbefatter rejseforhold, en positiv stoftest og besiddelse af metamfetamin.
Efter sin fængselsstraf vil han være påbudt en måneds hjemmefængsling, hvorefter et udgangsforbud vil træde i kraft som en del af hans etårige prøveløsladelse.
Den 28-årige rapper var på prøveløsladelse efter en meget omtalt sag fra 2018, hvor han var anklaget for blandt andet »gangstervirksomhed«. Her fik han nedsat sin flere årtier lange dom efter at have vidnet mod sin tidligere bande.
Han har siden været en af de mest hadede artister på hiphopscenen, fordi han samarbejdede med myndighederne mod den bande, han før var en del af.