SZA åbner op om skønhedsoperation: »Det var så dumt«

SZA åbner op om skønhedsoperation: »Det var så dumt«
SZA. (Foto: Sony Music)

Decemberudgaven af British Vogue har SZA på forsiden, hvilket naturligvis har medført et stort interview.

I det åbner den amerikanske sanger op om sine skønhedsoperationer, og taler om sit såkaldte ‘brazilian butt lift’, eller blot ‘BBL’, samt om sine brystimplantater. De skønhedsfremmende indgreb har hun det tilsyneladende ambivalent med.

»Jeg er vildt sur over, at jeg fik lavet det«, siger hun om sin BBL i interviewet. Og uddyber årsagerne:

»Jeg tog en masse på, da jeg ikke kunne bevæge mig efter operationerne. Det var så dumt. Man får en BBL, og indser så, at man ikke har brug for det. Men det er ligemeget, og hvis jeg får lyst, så gør jeg gerne en masse lignende ting inden jeg dør. For den her krop er bare midlertidig. Det var bare ikke super nødvendigt«.

Alligevel er hun glad for sine valg, og lader ikke til at fortryde noget.

»Forstå mig ret, jeg elsker min numse, og synes at min krop er flot. Jeg er taknemmelig for, at det ser nogenlunde naturligt ud. Det er jo noget, jeg har haft lyst til, og jeg nyder det. Jeg elsker at ryste den«, siger SZA.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I sidste måned sad SZA selv i interviewerens rolle, da hun udspurgte Kendrick Lamar for Harper’s Bazaar. Der snakkede de blandt om at blive rørt til tårer under indspilninger, og om moderne mandetyper i musikbranchen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af