Distortion afslører de første navne til 2025

Distortion afslører de første navne til 2025
Peggy Gou. (Foto: PR)

Blandt andre Roskilde Festival, NorthSide og Tinderbox er allerede godt i gang med at udfylde plakaten til næste års festivalsommer, og nu er også Distortion klar med de første navne til 2025.

I alt kan festivalen løfte sløret for 12 navne, herunder ikke mindst den sydkoreanske dj og producer Peggy Gou, der vender tilbage til Distortion tre år efter sin natteoptræden i 2022. I mellemtiden har hun desuden gæstet Syd For Solen, hvor hun sidste år fik festivalpladsen til at syde af energi.

Derudover får festivalen også besøg af navne som Ki/Ki, Bashkka og Berlin-baserede Marlon Hoffstadt, der også går under navnet DJ Daddy Trance. Alle artisterne optræder som en del af Distortion Ø på Refshaleøen.

Distortion 2025 finder sted fra den 4.-8. juni. Billetterne er i salg nu.

Alle dagens annonceringer:
Peggy Gou
Marlon Hoffstadt
Ki/Ki
Bashkka
Funk Tribu
Kobosil
Innellea
Clara Cuvé
Monkey Safari
Adam Ten & Mita Gami
Bad Boombox

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af