Björk har netop afsløret en forsinket julegave til sine fans verden over.
Det islandske musikikon annoncerer således på X, at hun livestreamer en ny koncertfilm på Apple Music og Apple TV+ i denne uge, skriver NME.
‘Cornucopia’ er titlen på filmen, der er optaget under Björks turné af samme navn, som fandt sted i perioden 2019 til 2023. Turnéen kom i kølvandet på hendes niende album, ‘Utopia’, og undervejs nåede hun at udgive opfølgeren ‘Fossora’.
CORNUCOPIA on Apple Music @applemusic and AppleTV+ @AppleTV !! This Friday, 24th of January at 7pm PT. #AppleMusicLive
i am so thrilled to share an hour excerpt of the Cornucopia concert film here with you online .
the full version will be played later in theatres .
this has… pic.twitter.com/jAfJnI5hFs— björk (@bjork) January 22, 2025
»Dette har været en lang rejse med hundredevis af mennesker, der har hjulpet til. Jeg er ubeskriveligt taknemmelig over for hver eneste af dem«, skriver Björk om koncert- og filmprojektet, der er blevet til i samarbejde med den anerkendte argentinske filminstruktør Lucrecia Martel (‘Zama’).
»Jeg føler, at den moderne koncertfilm er en matriarkalsk venlig konstruktion, som er velkommen i det nuværende klima, hvor kvindelige musikere kan dele deres verdener uden at blive korrumperet«.
Livestreamen starter fredag kl. 19, pacific time. I Danmark skal man dog enten meget sent i seng eller stå meget tidligt op for at følge med, da det svarer til lørdag kl. 4 om morgenen.
Vi har at gøre med en timelang, forkortet udgave af ‘Cornucopia’-filmen, som ifølge Björks opslag på X senere på året vil kunne ses i sine fulde længde i biografen.