Kvinderne rydder bordet til Danmarks nye musikpris – se alle vinderne

Kvinderne rydder bordet til Danmarks nye musikpris – se alle vinderne
Brimheim til Den Uafhængige. (Foto: Hannah Skovbjerg)

Onsdag aften løb Den Uafhængige af stablen for første gang, og særligt Brimheim kunne gå tilfreds hjem fra prisfesten i Park Bio i København.

Ikke alene vandt den dansk-færøske sangskriver nemlig prisen for årets album, hun blev også kåret som årets producer sammen med Søren Buhl Lassen. Begge priser blev uddelt på baggrund af Brimheims andet album, ‘Ratking’.

»Jeg er virkelig glad og stolt over at modtage de to priser i aften – og jeg føler også, det er virkelig fortjent. Jeg er meget stolt af det, Søren Buhl og jeg har skabt sammen, og den helhed, det er blevet til«, udtaler musikeren med det borgerlige navn Helena Heinesen Rebensdorff i en pressemeddelelse.

Brimheim kunne således som den eneste tage to priser med hjem, mens årets ærespris gik til Anne Dorte Michelsen, der blev hyldet på scenen med optrædener fra både Angående Mig og aftenens vært, Annika Aakjær.

Desuden blev Yör kåret til årets band og Lucky Lo til årets solist, og så var der også priser til blandt andre Astrid Sonne, Ilma og folkene bag DR-dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’.

Generelt blev første udgave af De Uafhængige Pladeselskabers nye musikpris en stor aften for kvinderne i dansk musik – samtlige 10 priser gik enten helt eller delvist til kvindelige kunstnere. Se alle vinderne herunder.

Årets album (uddelt af Musikkritikerne)
Brimheim ‘Ratking’

Årets solist (uddelt af DAF)
Lucky Lo (for ‘The Big Feel’)

Årets band (uddelt af DMF)
Yör (for ‘Intet så rigtigt’)

Årets debut (uddelt af Soundvenue)
Ilma ‘Everything I Love Is Killing Me’

Årets sangskriver (uddelt af Koda)
Alma Kjær Ageraard, Alfred Lykke Nielsen og Anton Sandberg Grøn (for Iomfro ‘Vent på jeg revner’)

Årets producer (uddelt af RMC)
Helena Heinesen Rebensdorff og Søren Buhl Lassen (for Brimheim ‘Ratking’)

Årets coverart (uddelt af Designskolen Kolding)
Thit Bitsch (for The Concrete Boys ‘Sucking the Pope and All That Vatican Dope’)

Årets export (uddelt af MXD)
Astrid Sonne (for ‘Great Doubt’)

Årets musikformidling (uddelt af DUP)
Line Ritz, Sandra Haugaard og Ole Tornbjerg for ‘Sexisme i musikbrachen’

Årets ærespris (uddelt af DUP)
Anne Dorte Michelsen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af