Tinderbox annoncerer tre internationale 00’er-hitmagere – ni nye navne i alt

Tinderbox annoncerer tre internationale 00’er-hitmagere – ni nye navne i alt
Natasha Bedingfield. (Foto: Joseph Okpako/WireImage)

I slutningen af januar plejer festivalerne at vågne op til dåd og atter begynde at annoncere navne. Det gælder således også Tinderbox, der i dag føjer ni nye navne til deres 2025-plakat.

Dagens pakke består af fem danske navne og fire udenlandske – heriblandt tre, der storhittede i 00’erne.

Den amerikanske queerpop-gruppe Scissor Sisters spiller op til fest med ørehængere som ‘I Don’t Feel Like Dancin’, ‘Take Your Mama’ og ‘Laura’, mens Engelske Natasha Bedingfield bringer ‘Pocketful of Sunshine’, ‘Unwritten’ og ‘These Words’ til den fynske festival.

Og så vil Mike Skinners legendariske UK hiphop-projekt The Streets formentlig skabe pubstemning med ‘Fit but You Know It’, ‘Has It Come to This?’ og ‘Blinded by the Lights’.

Sidstnævnte sørgede for skødesløshed, vildskab og bramfri humor i lange baner, da han i 2019 gav en rodet, men elskværdig koncert på NorthSide.

Tinderbox 2025 finder sted fra den 26. til 28. juni i Tusindårsskoven i Odense.

Alle dagens annonceringer:
Scissor Sisters (US)
The Streets (UK)
Natasha Bedingfield (UK)
Reyna Tropical (MX/US)
Dizzy Mizz Lizzy
Love Shop
Hugorm
Ida Laurberg
August Høyen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af