Lige siden Oasis sidste år bekræftede deres reunion, har fans spekuleret i, hvem der skal stå på scenen med Gallagher-brødrene på den kommende verdensturné.
I en periode gik der blandt andet rygter om, at ingen oprindelige medlemmer udover Liam og Noel ville deltage i koncerterne, og at sidstnævntes band Noel Gallagher’s High Flying Birds ville træde til i stedet.
Nu mener NME imidlertid at kunne afsløre lineuppet efter at have været i kontakt med »kilder tæt på den kommende reunion-turné«.
Ifølge mediet er der tale om bassist Andy Bell og guitarist Gem Archer, der begge spillede med Oasis fra 1999 til 2009, mens også det mangeårige medlem Paul ‘Bonehead’ Arthurs vender tilbage som guitarist.
Desuden får bandet efter sigende selskab af trommeslager Joey Waronker, der ikke tidligere har været en del af Oasis, men som har spillet med blandt andre R.E.M., Elliot Smith og Thom Yorks sideprojekt Atoms for Peace.
Bandet har ikke selv bekræftet lineuppet, men at dømme ud fra en række opslag på X virker Liam ikke helt tilfreds med den påståede afsløring.
Her er han også kommet med sit eget, knap så plausible bud på en bandbesætning, der blandt andet tæller Bonehead og den tidligere Oasis-bassist Paul McGuigan som poledancere.
Se et udpluk af hans tweets herunder.
NME tell me who your source pots are that keep giving you info about OASIS and I’ll give you an exclusive interview about up n coming OASIS tour you can have it all but how much do you want it LG x
— Liam Gallagher (@liamgallagher) March 12, 2025
It’s not the lineup reveal I’m bothered about I’ll reveal that to you in a minute I’m more bothered about the line where it says a source close to the band and tour that really causes me a great deal of concern LG x
— Liam Gallagher (@liamgallagher) March 12, 2025
Bonehead and Guigs are pole dancers either side of stage there idea not mine bfore you all start on the faministik nonsense
— Liam Gallagher (@liamgallagher) March 12, 2025
ME you lunatic
— Liam Gallagher (@liamgallagher) March 12, 2025