Foo Fighters fyrer bandmedlem: »Chokeret og skuffet«

Foo Fighters fyrer bandmedlem: »Chokeret og skuffet«
Foo Fighters – med afdøde Taylor Hawkins yderst til venstre. (Foto: Simon Rajabnik)

Foo Fighters har fyret rockbandets nyeste medlem, skriver Deadline.

Trommeslager Josh Freese, som i 2023 tog over for afdøde Taylor Hawkins, har netop afsløret i et Instagram-opslag, at bandet har afskediget ham.

»Foo Fighters ringede til mig mandag aften for at fortælle mig, at de har besluttet sig for ‘at gå i en anden retning med deres trommeslager’. Ingen årsag blev givet. Uanset hvad har jeg nydt de sidste to år med dem, både på og uden for scenen, og jeg støtter, hvad end de føler, er bedst for bandet«, skriver Freese, der ikke tager bruddet så tungt.

»I mine 40 år som professionel trommeslager er jeg aldrig før blevet fyret fra et band, så selvom jeg ikke er vred, er jeg bare lidt chokeret og skuffet. Men som de fleste af jer ved, har jeg altid arbejdet freelance og hoppet mellem bands, så jeg har det fint. Hold øje med min ‘Top 10 mulige grunde til at Josh blev smidt ud af Foo Fighters’-liste«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Trommeslageren er pt. medlem af bandsene The Vandals, Devo, A Perfect Circle og Viva Death. Tidligere har han spillet med blandt andre Guns N’ Roses og Nine Inch Nails.

Foo Fighters, der spillede på Roskilde Festival sidste år, har endnu ikke annonceret en ny trommeslager. Deres næste koncert er til Formel 1-løbet Singapore Grand Prix 4. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af