Roskilde Festival: Var det virkelig nødvendigt for Foo Fighters at spille ’Ace of Spades’?
»Are you fucking ready?«, brølede Dave Grohl ud over pladsen, da Foo Fighters trådte ind på Orange Scene og med en gnistrende ’All My Life’ åbnede ballet for mere end to timers rockshow.
Således blev vi øjeblikkeligt kastet ind i en centrifuge af elektriske guitarer og tordnende trommer, men åbningshilsenen signalerede også, at vi gik en aften i møde i selskab med rockens klicheer.
Det strålede ud af den energiske og sympatiske frontmand, at han elsker sin metier, og at han elsker at underholde. Men det betød også, at han indtog rollen som lige dele gøglet sprechstallmeister og lidt for insisterende ældre familiemedlem til ungdomsfesten.
Bevares, det vakte jubel, da han nævnte sit første besøg på Roskilde Festival som trommeslager i Nirvana den aften, vi vandt EM i fodbold i 1992. Men det var kikset, da han præsenterede de andre Foo Fighters-medlemmer med variationer over Skrillex’ navn. Som om han lige ville gøre opmærksom på, at han altså godt er klar over, at rockmusikken ikke længere har status som kommerciel magtfaktor.
De mange sludrende intermezzoer ændrede dog ikke ved, at når Foo Fighters koncentrerer sig om musikken, så er de stadig at regne blandt rockens største navne.
’Times Like These’ og ’The Pretender’ var enorme samlende øjeblikke, hvor man mærkede the orange feeling’ indfinde sig i takt med, at mørket sænkede sig over Dyrskuepladsen.
Og koncentrerede versioner af ’Learn to Fly’, ’This Is a Call’ og ’Monkey Wrench’ viste tydeligt, at disse store sange sagtens kunne løfte sig op i de høje luftlag uden joviale præsentationer.
Koncerten tabte dog momentum i de øjeblikke, hvor Foo Fighters ikke hvilede i kvaliteterne i deres eget materiale, men valgte at ty til billige tricks som at medley-dekorere ’No Son of Mine’ med riffs fra Black Sabbaths ’Paranoid’ og Motörheads ’Ace of Spades’.
Ligesom den langtrukne bandpræsentation var et overflødigt tidsspilde af selvforelsket sololir.
»Is there such a thing as too much fun?«, spurgte Grohl inden hittet ‘My Hero’ gjaldede ud over pladsen. Og han gav selv svaret, for i stedet for at lade musikken tale for sig selv, havde Foo Fighters-koncerten i store dele lidt for meget karakter af cirkus.