Smukfest føjer 11 navne til årets program – tidsplanen er lige om hjørnet

Smukfest føjer 11 navne til årets program – tidsplanen er lige om hjørnet
Medina i Royal Arena. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

I går annoncerede Smukfest, at de – ligesom Soundvenue – var på årets Spot Festival, og at de havde fundet tre talenter, som lynhurtigt blev føjet til årets festivalprogram. Det drejer sig om Søn, Kayak og Karoline Funder.

I dag tilføjer Smukfest yderligere otte navne, hvilket bringer denne uges annonceringer op på 11 navne i alt.

Et af de nye navne er Annika, som i 2024 tiltrak et rekordstort publikum på Smukfests opvarmningsscene Live Camp, men som i år bliver rykket op på de store scener.

Pakken tæller også to udenlandske navne i form af svenske Benjamin Ingrosso og australske Jude York samt en række populære danske navne som Medina, Noah Carter og Josva.

Smukfest fortæller endvidere, at spilleplanen også er lige om hjørnet – den ligger ifølge en pressemeddelelse klar allerede på mandag den 12. maj.

Smukfest 2025 finder sted fra den 3.-10. august i Bøgeskoven i Skanderborg. Årets hovednavne tæller Will Smith, 50 Cent, Shawn Mendes, Iggy Pop, Gloria Gaynor og Martin Garrix.

Alle ugens annonceringer:
Annika
Anton Westerlin
Benjamin Ingrosso (SE)
Josva
Jude York (AU)
Karoline Funder
Kayak
Noah Carter
Medina
Svea S
Søn

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af