Vilma Crow gav gåsehud og tårer i øjnene
Der er intet, der kan forberede dig på første gang, du hører Vilma Crows ’Love Has No Age’. Her deler den danske sangskriver en dybt ubehagelig fortælling om, hvordan en voksen mand groomede en 16-årig Vilma Crow ved at fortælle hende, hvor moden hun var af sin alder.
Hendes Lille Sal-koncert var fjerde gang, jeg så Vilma Crow live, og hun har spillet den til samtlige shows. Alligevel sad jeg stivfrossen fra første guitartone og med tårer i øjnene, allerede inden første omkvæd gik i gang. Publikum var tvunget til at konfrontere en slags ubehag, der sjældent kommer i spil til festivaler, og det ramte ufatteligt hårdt. Kjartan F. Stolberg
100%Wet transporterede publikum til Berlin
Det startede egentlig lidt vaklende. 100%Wet udmærker sig med en unik genrehybrid af drum’n’bass og shoegaze, men det var som om, der manglede noget af den kompromisløshed, der kendetegner bandet. Det begyndte at tynde ud blandt publikum, men så tog koncerten en drejning.
Med ét kom der smæk på bag pulten, hvor strobelys og hårdtslående drum’n’bass-beats bankede liv i salen. Sikke en skam for den folkemængde, der valgte at forlade festen, for pludselig havde 100%Wet transporteret os alle til de pulserende afkroge af Berlins natklubber. Den klubbede lyd fortsatte koncerten ud og satte et stærkt punktum. Owen Murphy
Carlina de Places forløsende power-ballade
Højdepunktet under Carlina de Places imponerende koncert i Musikhusets Lille Sal var hendes seneste single, ’What It Feels Like’, som i et kraftfuldt live-arrangement blev løftet til hidtil uanede højder.
Hvor studieudgaven er fjerlet og nærmest hviskende, var live-version en storslået power-ballade, der fik tilført en uimodståelig fremdrift af de insisterende livetrommer, og som kulminerede i en episk guitarsolo. Det var øjeblikket, hvor de Place, der ellers dyrker det tilbageholdende og nærmest indadvendte, gav plads til de helt store armbevægelser. Rasmus Weirup
CarlloYaBoys euforiske dansefest
CarlloYaBoy var en showman uden lige, da han med en overvældende grad af energi og en række usædvanligt catchy afrobeats-skæringer skabte festivalens måske mest euforiske dansefest. Højdepunktet var ’Voodoo Chile’ – en sang, som er gået hen og blevet lidt af en besættelse for mig.
Sangen gemmer på en mystisk og temmelig dyster fortælling om umætteligt begær og et mørke, der ligger og ulmer mellem de uimodståelige grooves, de forførende saxofonmelodier og den indsmigrende vokal. Det er svært ikke at blive draget: Festen er bare bedre, når der er en smule fare på færde. Rasmus Weirup
Kayak viste fornem spændvidde
Kayak lød især inspireret af Phoebe Bridgers på deres stærke indledende singler, men på deres debut-ep begyndte de at vise nye takter. Spændvidden kom fornemt til udtryk under deres Spot-koncert, der bød på både akustiske ballader, bragende guitarsoli og mest overraskende af alt: Et stykke dansabelt poprock, der nærmest klingede af The 1975.
Den ellers så indadskuende forsanger Eva Berghamar dansede og sprudlede af energi under dette uudgivne afslutningsnummer, der bærer titlen ’Ind i solen’, og det blev endnu en gang tydeligt, at Kayak først lige er begyndt at vise, hvad de er i stand til. Kjartan F. Stolberg
Ondskyld bragte spændende rockscene til Danmark
Spillestedet og baren The Windmill i Brixton har de seneste år været arnested for en af de mest spændende nye scener i indierock – og de lyde er endelig ved at finde vej til Danmark. Det skete, da syv personer høje Ondskyld ramte HeadQuarters med saxofon, trombone, postpunkede basgange og krautrockede trommerytmer, der klingede af Squid.
Det lige dele vittige og ængstelige tekstunivers ledte derimod tankerne over mod en helt tidlig inkarnation af Black Country, New Road. Og der blev lagt op til både rockdans under ’Kadence’ og vemodig fællessang, da vi ramte afslutteren ’Ensom sommer’. Kjartan F. Stolberg
Sebastian Wegeners musikalske elskovsmiddel
»Den næste sang, I skal høre, hedder ’Bind mig’, og den handler om god sex«, forklarede Sebastian Wegener fra scenen i VoxHall. Gennem hele koncerten havde han indtaget spillestedet med sin vanlige energi og stærke vokal, og nu spillede han bolden over til publikum, som sang med i kor.
Stemningen blev glohed i salen, og kærestepar omfavnede og kyssede hinanden. »Det her er nok det tætteste, jeg nogensinde kommer på et gangbang«, konstaterede Wegener efter sangen til salen, der stadig svævede efter det skud musikalske elskovsmiddel. Owen Murphy
Carl Knast blev arresteret under ACAB-anthem
Det var et ualmindeligt gennemført stunt, da Carl Knasts ’Pand en panser’ pludselig cuttede musikken, og en person iført politiuniform kom på scenen og krævede koncerten stoppet, før han overfaldt rapperen på en måde, der til forveksling lignede det, man har set på videoer af ægte politiadfærd.
Knast vandt dog i konfrontationen med panseren, som måtte overgive sig til musikken. Og pludselig breakdancede betjenten uovertruffent, mens Nephew-guitarist Kristian Riis flankerede Knasts vokal. Kjartan F. Stolberg
Søn foldede sig eminent ud på en stor scene
Sidste år var det et højdepunkt, da Søn formåede at presse ’Mrs. President’ ind på den lille trailerscene. I år havde de dog fået Store Sal, hvor lysshow og koreograferet synkron-hovednikken fra samtlige bandmedlemmer endelig fik så meget plads, som de store armbevægelser ret beset kræver.
Og bedst som man troede, at koreografien var ophørt, for at bandet kunne fokusere på deres instrumenter, stillede tre af medlemmerne sig op på rad og række for at opildne til et intenst klap-med-stykke, der gav et sug i maven. Kjartan F. Stolberg
Shinyhunts ruskende nye retning
Den københavnske indierock-duo Shinyhunt er officielt blevet udvidet til en kvartet, hvilket de annoncerede under deres koncert i Aarhus Bowlinghal, som med sin kitschede, sært melankolske æstetik var det perfekte spillested for bandet, der pludselig lød som soundtracket til en glemt highschool-film.
Beslutningen om udvidelsen gav fuldkommen mening, da man hørte afslutningsnummeret ’Daughter’ – en ny sang, der udkommer 6. juni – som viste en tungere, mere ruskende side af bandet, og som gjorde mig mere end almindeligt nysgerrig på, hvor de mon er på vej hen. Rasmus Weirup
Find hele Soundvenues dækning af Spot Festival HER.