KOMMENTAR. Klokken har bevæget sig forbi 23, da min bror og jeg fredag indfinder os på Volume Village i Aarhus for at høre dagens sidste (og 13.) koncert på Spot Festival.
»Der er lige det her postpunk-band, Users, vi skal høre«, forklarer han mig. »Der bliver fuld knald på«, prøver han at overbevise mine ømme ben.
Fra højtaleren lyder det: »We are all users of this life ruining drug called capitalism«, da Users træder ind på scenen omfavnet af et animalsk vredesskrig fra det højspændte publikum.
Og fra mig.
For hvor er jeg dog helt og aldeles pisse-sur-og-rasende, kan jeg mærke i det øjeblik, guitarist Esbjørn Hannibal Hermansson blæser til moshpit med den første øresønderrivende akkord.
Pludselig forvandler middelklasseduksen fra Aarhus sig til et anti-kapitalistisk monster, der skal have afløb for al min indespærrede frustration over verden.
Hvilket er en smule ironisk, for med en politisk overbevisning, der ligger placeret til højre for midten, er jeg selv det kapitalistiske svin, som jeg i kor med hele salen nu råber min frustration ud over.
Midt i galskaben bliver der kaldt til samling, og de fire bandmedlemmer bærer et palæstinensisk flag frem.
»De forstår ikke, hvor kompleks konflikten er«, lyder automatreaktionen fra den reaktionære type i mig. »Helt ærligt, hvad skal Israel gøre, når de kæmper mod en samvittighedsløs terrororganisation som Hamas?«, fortsætter han.
Vi holder et minuts stilhed for de døde palæstinensiske børn. For alle de familier, der er blevet revet i tusind stykker.
Og med et smelter alle på-den-ene-side-på-den-anden-side argumenter bort. Tilbage står kun ofrene.
Smertensskrigene, der slynger sig mellem murbrokkerne af det, der engang var Gazastriben. Et rungende ekko fra de sidste dansetrin på Nova Festival i Israel, inden hadet og umenneskeligheden vandt.
Hvad er det for en sindssyg verden, vi lever i?
Røre i musikbranchen
I de seneste uger er det væltet ind med nyheder om koncerter, der er blevet aflyst på grund af situationer som ovenstående, hvor musikere bruger deres platform til at italesætte rædslerne i krigen mellem Israel og Hamas eller markere et hurtigt #freepalestine.
Kehlani fik først aflyst en optræden på Cornell University i New York på grund af det, præsidenten for universitetet kalder anti-semitiske udtalelser. Efter pres fra borgmesterkontoret har hun nu også fået aflyst sin koncert på LGBT+-festivalen Summerstage i samme by. Officielt på grund af en forhøjet sikkerhedsrisiko.
Efterfølgende har Summerstage aflyst en koncert med rapperen Noname uden nogen begrundelse. Da Noname i tråd med Kehlani har markeret sig som en pro-palæstinensisk stemme, spekuleres der på blandt andet Reddit selvsagt i, om det er årsagen.
I Tyskland har det irske postpunk-band The Murder Capital fået lignende problemer, og i både Køln og Berlin var de hensat til at spille akustiske koncerter i byens parker, fordi spillestederne ikke ville acceptere, at der skulle flages med det palæstinensiske flag på scenen. Det er åbenbart for stærk tobak for vores naboer mod syd.
Og apropos Irland, så er raptrioen Kneecap blevet bannerførere, når det kommer til aflyste koncerter, kritik fra politikere og at få Sharon Osbourne til at falde ned fra stolen efter deres koncerter på årets Coachella, hvor de blandt andet havde teksten »fuck Israel« og »free Palestine« kørende på bagtæppet.
Men det er ikke kun pro-palæstinensiske bands, der bliver ramt af aflysninger.
Jonny Greenwood fra Radiohead og den israelske musiker Dudu Tassa skulle i forbindelse med deres fælles album ’Jarak Qaribak’ – som løst oversat betyder ’din nabo er din ven’ og er indspillet sammen med musikere fra hele Mellemøsten – have spillet koncerter i London og Bristol i juni.
På grund af brokkerier fra pro-palæstinensiske grupperinger og troværdige trusler mod spillestederne i London og Bristol er koncerterne nu blevet aflyst.
Revet rundt i manegen
Lige meget hvordan vi vender og drejer skiven med undskyldninger, vil der altid stå censur på albumcoveret, når musikere får aflyst koncerter på grund af deres politiske holdninger.
En type som Kehlani er dog ikke ukontroversiel. Hun har blandt andet udgivet nummeret ’Next 2 U’, der i musikvideoen indledes med statementet »Long live the Intifada«.
Hvilket sikkert har en indforstået betydning, der gør det okay at sige, men for de fleste israelere lyder det altså som en hyldest til to perioder i 80-90’erne og 00’erne fyldt med terrorangreb og busbomber.
Kneecap er heller ikke uden skyld i, at de nu sidder i suppedasen.
Efter deres relativt harmløse statements på årets Coachella er trioens koncerter blevet finkæmmet, og når man er tre uregerlige knægte fra den nordlige del af Irland, er det ikke optimalt.
I hvert fald er der fundet en koncert, hvor de tilsyneladende får sagt, at »the only good Tory is a dead Tory. Kill your local MP«. Tory er slang for konservative politikere og MP for parlamentsmedlemmer.
Og når de til en anden koncert råber »up Hamas, up Hizbollah«, er det ikke så mærkeligt, at politikertyper får kaffen galt i halsen.
Er det så ikke okay, at du som koncertarrangør tænker: »Den sidder vi over«?
Helt sikkert. At få lov til at optræde som musiker er et privilegie, der bliver givet, og som kan fratages dig igen. For eksempel hvis du kommer til at opfordre til vold mod politikere, som det er tilfældet med Kneecap.
Men hver eneste koncert, der bliver aflyst på grund af en musikers politiske ageren, indskrænker også det rum, artisterne har til at mene noget, fordi prisen bliver højere for at råbe op.
Og vi har brug for, at der er nogle musikere, som tør træde ind i det rum. Tør forandre vores verden. Råbe op om uretfærdigheder. Kalde magthavere ud for at være nogle korrupte røvhuller. Eller vise os, hvordan musikken kan skabe fred i verden.
Træder de over stregen, som Kneecap tydeligvis har gjort, er det fair game at kritisere dem for det.
Formentlig får du et rapt svar tilbage i fjæset som denne respons på Sharon Osbournes kritik af deres Coachella-optræden: »Statements aren’t aggressive, murdering 20,000 children is though«.
Men det er forstemmende at se politikere, der lægger pres på Glastonbury for at få dem til at aflyse sommerens koncert med Kneecap. Den beslutning bør i et frit land ligge helt og holdent på mine skuldre som koncertgænger og hos Glastonbury som koncertarrangør.
Og som det højreorienterede svin jeg er, har jeg brug for at blive revet rundt i manegen af modige typer som danske Users, der kan minde mig om, at de civile ofre i Palæstina ikke har brug for mine på-den-ene-side-på-den-anden-side argumenter, men at bomberne stopper med at regne ned over dem.
Præcis som Kehlani, Noname, Kneecap, The Murder Capital og danske Users også bør udsætte sig selv for nuancer og holdninger, der ikke flugter med deres. De kan for eksempel gå til koncert med Jonny Greenwood & Dudu Tassa og lytte til deres fredsprojekt.
Derfor glæder jeg mig også til at skulle råbe »free palestine« med Kneecap og andægtigt kigge mod det palæstinensiske flag sammed med The Murder Capital, når de om få uger begge indtager NorthSide.
Forhåbentlig tør de stadig give os en politisk fuckfinger i fjæset til den tid.
Kneecap og The Murder Capital spiller på NorthSide den 6. juni.