Den tidligere Migos-rapper Offset optrådte for nylig i en Complex-video med tryllekunstneren Anna DeGuzman. Her skulle DeGuzman se, om hun på magisk vis kunne gætte, hvem rapperens store kendis-crush er.
Åbenbart viser det sig, at Migos-rapperen er helt forgabt i Sabrina Carpenter. Han afslører ganske vist, at han ikke kan nævne nogen af den ‘Manchild’-aktuelle hitmagers sangtitler, men han synes, at Carpenter »kunstnerisk har styr på det hele«.
Da DeGuzman rækker Offset et papir, hvorpå der stod »Sabrina Carpenter«, virker Offset imponeret over DeGuzmans evner som tankelæser. »Hvordan gættede du det her rigtigt? Hun gættede bare, det er for vildt«, udbryder han i videoen efter at have læst hendes bud.
Koblingen mellem Offset og Sabrina Carpenter virker måske lidt underlig på overfladen, men Migos har samarbejdet med popstjerner som Katy Perry og Justin Bieber, mens Offset i eget navn har optrådt side om side med Normani, Tinashe, Rema og Madison Beer.
I skrivende stund har Carpenter ikke reageret offentligt på videoen.
