Afskum annoncerer koncerter og udgiver første musik i to år

Afskum annoncerer koncerter og udgiver første musik i to år
Afskum backstage til Soundvenue LIVE. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

»Det er fødslen af et unikum inden for dansk musik«. Sådan skrev Soundvenues anmelder, da Afskum i 2023 udgav sit debutalbum.

Albummet, som vi sidenhen inkluderede på vores liste over 2023’s bedste danske udgivelser, bød på en fuldkommen særegen kombination af synthpop, rock og hiphop og var i sit smadrede udtryk mindst lige så intens en oplevelse som Afskums berygtede liveoptrædener.

Siden da har der dog været relativt stille fra kunstneren, som har bibeholdt en mystisk og hemmelighedsfuld tilstedeværelse i musiklandskabet.

Det vil sige: Indtil i dag, hvor Afskum udgiver to nye sange, ‘Jeg vil høre alting’ og ‘Glemmer aldrig’, som ifølge en pressemeddelelse begge peger frem mod det kommende album ‘Hjertet/kniven’.

‘Jeg vil høre alting’ er med sit storslåede omkvæd, sin strygerbårne fremdrift og sin romantiske tekst noget af det tætteste, Afskum nogensinde er kommet på en rendyrket popsang, mens ‘Glemmer aldrig’ er overvældende i sit næsten industrielle udtryk.

Begge er dog umiskendeligt Afskum. Det er svært at tage fejl af den vokal.

Foruden den nye musik har Afskum annonceret to koncerter i 2026, der vil finde sted på Radar 27. marts og i Lille Vega 28. marts.

Afskum
27. og 28. marts
Radar
Billetpris: 200 kr.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af