Elsked ville meget mere end bare at feste på Smukfest
KONCERT. »Vi hedder Elsked, og vi er kommet for at holde en kæmpe fest«, sagde frontmand Jonas Ghodt fra scenekanten, efter trioen havde spillet deres første nummer, ’Ozon’.
Refrænet – »nem at holde af, men jeg er svær at holde på« – skulle vise sig ikke kun at gøre sig gældende for det elektroniske boyband, men også for publikum denne tidlige aften på festivalens mindste scene.
Den lavmælte synthesizerintro lykkedes kun delvist med at fange publikums opmærksomhed, men da nummeret eksploderede i elektronisk ekstase, fik Elsked startet festen.
Publikum var kommet for at danse. Bare antydningen af et stortrommeslag eller en synkoperet lilletromme var nok til at sætte gang i de fremmødte. Bagsiden af medaljen var bare, at alle andre musikalske indslag gik hen over hovedet på dem.
Det var en nådesløs kendsgerning, der endte med at blive en definerende udfordring for koncerten.
Elsked ville også andet end at feste. De forstår, at hvis man skruer helt op hele tiden, bliver alting ensformigt og kedeligt i længden.
Desværre for dem var dette budskab ikke nået ud til publikum, der måske havde været bedre stillet med et uendeligt dj-set med tyskerfod og båthorn. I de stille øjeblikke blev dansegulvet omdannet til en snakkefest.
»Vi tager tempoet lidt ned. Bare en lille smule«, indledte Ghodt deres cover af Ukendt Kunstners ’Hena’. En ytring, der ikke just bragte begejstring blandt publikum.
Blottet for frontlys fremstod trioen som silhuetter på scenen. I kampens hede kunne man næsten abstrahere fra dagslyset og forstille sig, at man var havnet på en tætpakket klub.
Og selvom han havde en fast plads bagerst, hævet over sine boyband-kammerater, der var rimelig fastlåste til hver deres synthesizerstation, gjorde Ghodt en brav indsats for at nå ud til publikum ved at danse og løbe frem og tilbage på forscenen, hver gang musikken indbød til det.
Nærmest uden nogen opdagede det, dukkede Pil op på bagscenen for at synge ’4 øjne’ i duet med Ghodt mod slutningen af koncerten. Det var et festfyrværkeri, der nærmere fes ud end sprang i luften, selvom de begge leverede en solid vokalindsats.
Heller ikke dette gjorde tilsyneladende noget stort indtryk på publikum, der havde travlt med at koordinere deres bevægelser til stortrommen.
Elskeds indsats i Bøgeskoven var ikke fejlfri, men det er svært ikke at stå tilbage med en fornemmelse af, at kløften mellem, hvad trioen havde på hjerte, og publikums hungren efter dansable klubbeats, var årsag til en koncertoplevelse, der kunne have været bedre, end den endte med at være.
Måske Elsked bare er lidt for cool til 10-shots-for-200-publikummet.
Kort sagt:
Elskeds musikalske udtryk blev oversat til fadølsfest på Smukfest, men det elektroniske boyband ville så meget mere. De stille stykker druknede i snak, men dansefesten kom, da trioen skruede op for klubstemningen.