MGK spiser kun »et par gange om ugen«

MGK spiser kun »et par gange om ugen«
MGK. (Foto: Sam Cahill/Universal)

Musikeren MGK – ikke at forveksle med Mk.gee, der i sidste uge spillede på Syd For Solen – optrådte i juni på et stream med internetpersonligheden Adin Ross. MGK, der tidligere gik under navnet Machine Gun Kelly, havde inviteret Ross og medlemmer af hans crew forbi sit hjem for at snakke om alt fra hjemstavnen Cleveland til madvaner.

Et klip fra netop samtalen om madvaner har fået viral opmærksomhed på Instagram. Ross spørger MGK, hvad hans madvaner består af, og MGK’s svar lyder: »Jeg spiser ikke rigtig. Jeg drikker bare en masse vand«.

Ross spørger efterfølgende, om det vil sige, at MGK spiser en gang om dagen, hvortil MGK siger, at den eneste årsag til, at han lige har spist en burger med Ross er, at de streamer. Hvis der ikke havde været et stream i gang, havde hans aftensmad nok været vand.

»Men føler du dig aldrig svag eller svimmel?« spørger Ross, og MGK svarer: »Jo, af og til. Så spiser jeg et par gange om ugen«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Når MGK en gang imellem spiser, består hans måltider af »bouillon med kimchi og sauerkraut«, og at han til tider drikker sellerijuice og kokosvand ved siden af vandet, der udgør hans primære drikkevarer i det, han kalder »vandfaste«. Han fortæller desuden, at han også drikker kaffe og ryger.

Mange i kommentarfeltet til Instagram-videoen påpeger, at det lyder som om, MGK har en spiseforstyrrelse, og at MGK’s udtalelser afspejler deres egne erfaringer med folk, der har haft spiseforstyrrelser.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af