Iceage-frontmanden Elias Rønnenfelt udgav for få uger siden det rigtig gode album ‘Speak Daggers’, som vi en femstjernet anmeldelse kaldte »et soleklart bevis på, at hans solokarriere har mere end ét gear«.
Nu har han delt en musikvideo til et af albummets højdepunkter, ‘Mona Lisa’, en totalt groovy sang om kærlighed og selvdestruktion, hvori han får selskab af ingen ringere end ‘Wednesday’-stjernen Jenna Ortega.
I videoen deler Rønnefelt og Ortega et intimt, ligefrem romantisk øjeblik i en hvid limousine fyldt med blomster, mens de kører rundt om Triumfbuen i Paris.
Hvilket selvfølgelig rejser spørgsmålet om, hvad de to lavede 19. oktober klokken 9:30, da dronning Marie-Amalies kronjuveler blev stjålet fra Louvre. Et alibi er bestemt ikke for meget at forlange.
Se videoen til ‘Mona Lisa’ herunder.
